Kunstruten med Peter Kær - online "live" højskole

Peter Kær
Peter_Kaer_foto_Jonas_Heide_Smith.jpg

Underviser

Peter Kær

Kunstruten med Peter Kær - online "live" højskole

besøg hos 6 museer med aktuelle og kommende kunstudstillinger

KUNSTRUTEN 2026/27 er stort set på plads - med nogle af vores bedste danske museer. Tilmeld dig og reserver allerede nu datoer i din kalender, som du kan se længere nede. Vær opmærksom på, at i den kommende sæson  kører vi hver anden mandag i stedet for hver mandag. 

"KUNSTRUTEN MED PETER KÆR’ er LOF’s populære virtuelle højskole med kunsthistoriker Peter Kær som fast højskolevært. Alt foregår ’live’, hvor Peter byder velkommen, snakker med oplægsholderne fra museerne og styrer dialogen.

I ’KUNSTRUTEN MED PETER KÆR’ kan du møde:
26.10.26: En halv times introduktion til Zoom (valgfrit)
02.11.26: Ordrupgaard
16.11.26: Louisiana
30.11.26: (under planlægning)
11.01.27: Skovgaard Museet
25.01.27: SMK Thy, Hurup 
08.02.27: Bornholms Kunstmuseum

Det færdige program er undervejs og vil fremgå på hjemmesiden hurtigst muligt.

Med KUNSTRUTEN får du et unikt indblik i nogle af Danmarks mest interessante kunstmuseer og udstillinger – direkte hjemme fra din egen stue. Over seks mødegange kommer du med på en lærerig rejse gennem en række forskellige kunstretninger. Du kan oven i købet dele din skærm med andre – og fx se højskolen via din tv-skærm.

Med LOF’s online højskole udfordrer vi højskolens traditionelle form. Deltagerne mødes på den digitale platform Zoom første gang mandag den 26. oktober mellem kl. 19.00-21.00, hvor alle deltagerne får mulighed for at få en halv times introduktion til teknikken.

Herefter er der højskole seks mandage fra kl. 19.00-21.00. Det er 3 mandage i november 2026 og 3 i januar/februar 2027 - vær obs på datoerne, det er hver anden uge.
På disse dage udfoldes kunsthistorien af oplægsholdere fra museerne med speciale i netop deres område.

Sådan forløber en online højskoledag:
Hver højskoleaften varer 2 timer fra kl. 19-21, og du ledes igennem programmet af vores højskolevært Peter Kær. Som en fast del af højskolekonceptet samles vi kl. 19.00 til fællessang og introduktion til dagens tema. Derefter går vi til dagens foredrag fra et af de 6 deltagende kunstmuseer i Danmark.

Under foredraget kan deltagerne stille spørgsmål i chatten, og efter foredraget er der dialog i ’breakout rooms’ i mindre grupper. Peter Kær styrer debatten og sørger for at binde temaerne sammen og giver inspiration til videre oplevelser – online eller rundt om i landet.

Til hver højskolegang har vi indlagt 5 minutters bevægelse ledet af en underviser fra LOF, så vi får rørt kroppen lidt i løbet af de to timer.

OBS! Højskolen foregår live og vil ikke blive optaget, så der er ikke mulighed for at se det senere.

'Kunstruten med Peter Kær' er et samarbejde mellem 6 LOF-afdelinger fra hele landet.

Du er velkommen til at invitere en ven eller to til at sidde med ved skærmen, så du har en at dele oplevelsen sammen med. Måske får I senere lyst til at besøge nogle af museerne sammen.

Alle deltagere inviteres til introduktion af online platformen Zoom. Introduktionen er målrettet nye brugere af Zoom mediet, og de erfarne kan bruge det som en lejlighed til at tjekke teknikken. Vi gennemgår funktionerne og der er mulighed for at stille spørgsmål.

OM DET TEKNISKE
LOF’s online højskole foregår i gratisprogrammet Zoom. Alt du skal bruge er en internetforbindelse og en tablet eller computer.

Den 26. oktober inviteres du til en online test af teknikken med introduktion til, hvordan du deltager, skriver bemærkninger i chatten og bidrager til debatten. Hvis du allerede er hjemmevant i Zoom, kan du bare springe testen over. Selve højskolen starter den 2. november. 

For spørgsmål til teknikken kontakt Susanne på tlf. 23321843. Nogle dage før holdstart vil du få tilsendt et link på mail.

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 475,00

Info

Nummer

6487110

Første mødegang

mandag 26.10.2026, kl. 19.00 - 21.00

Sidste mødegang

mandag 08.02.2027, kl. 19.00 - 21.00

Antal mødegange

7 mødegange

Adresse

Online, , (Zoom) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk