VIDNER - i sektens skygge
VIDNER - i sektens skygge
VIDNER – i sektens skygge
Foredrag om at miste sine forældre til en religiøs sekt
Helle voksede op i en familie på Sjælland med far, mor, storesøster og storebror. Familien havde levet som de fleste familier Danmark med traditioner som jul og fødselsdage og et stærkt sammenhold. Lige indtil Helles forældre begyndte at interessere sig for Jehovas Vidner. Herefter ændrede livet sig og familien faldt langsomt fra hinanden.
Hendes forældre stoppede fra den ene dag til den anden med at fejre jul og fødselsdage, og Helle og hendes søskende flyttede alle hjemmefra i en tidlig alder. Forældrene blev mere og mere opslugte af fællesskabet med deres nye, åndelige familie mens Helle og hendes søskende aldrig selv er blevet en del af Jehovas Vidner.
I foredraget fortæller Helle Bertram om at blive valgt fra af sine forældre, om at forsøge at bevare relationen og alligevel mærke en religiøs sekts indoktrinering gennem forældrenes fravalg og afbud. Og om at finde en vej i det og skabe sit eget liv.
Gennem Helles fortælling mærker man sorgen og længslen efter at have et sted at komme fra.
REAKTIONER FRA LÆSERNE
Birte: Det er en bog mange kan have glæde af at læse/høre. Det er både en informativ, stærk og tankevækkende bog, men faktisk også trist og uhyggelig. Jeg håber mange, og især dem der er tilknyttet Jehovas vidner vil læse den. Den kan være en øjenåbner for mange, men også en bog der giver håb for mange af dem der ønsker at forlade sekten og finde sine egne værdier. TAK til jer som har haft mod til at skrive bogen ud fra jeres oplevelser.❤️
Karen: ❤️Tak til jer for en stærk beretning om jeres liv i en virkelig mærkelig verden med egne love. Hvad er det der gør JV til herre over andre menneskers liv? Det har jeg aldrig forstået. Kærlig hilsen fra et af de unge mennesker som blev forvist/udstødt. Så man er blevet til slangeyngel selvom det er mange år siden, så glemmer man det aldrig, der sker ligesom noget i ens krop.
Andreas: Interessant og velskrevet
Rie: Fin bog om to kvinder der har mistet deres forældre til Jehovas Vidner. Utroligt at en sekt som denne kan gå under lovgivningens radar. Interessant at høre de to kvinders forskellige historier, hvor den ene kvindes familie først trådte ind i sekten da hun var teenager. Tankevækkende bog og tak til de to kvinder der åbenhjertigt fortæller om deres sorg.
Lene: Utroligt velskrevet, godt oplyst på en god måde om en sekt, der ikke burde være lovligt. Dejligt at I to er kommet videre, trods jeres opvækst/oplevelser.
Ilse: Tusind tak for at dele jeres liv med os ❤️. Meget genkendeligt, da jeg selv har levet i en sekt i mange år, fra jeg var 17 år. Heldigvis er jeg ude og har fundet min egen stemme.
Iben: Spændende og vild fortælling
Tove: Det er en meget tankevækkende historie. Godt der er nogen der fortæller, hvordan livet også kan være. Stærk bog
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 150,00
Info
Nummer
266033Mødegang
tirsdag 03.11.2026, kl. 19.00 - 21.30Antal mødegange
1 mødegangAdresse
Café Pastel, Vestergade 8a, 4850, Stubbekøbing Se på kort