Spansk for begynder/let øvede
Underviser
Luis Ernesto Alonso GonzálezSpansk for begynder/let øvede
Undervisningen foregår i et roligt og trygt læringsmiljø, hvor vi har fokus på at få dig godt i gang med at tale og forstå spansk. Vi arbejder med enkle samtaler, dialoger, tekster og øvelser, der passer til begyndere og let øvede. Du får mulighed for at bruge sproget aktivt fra start og opbygge et grundlæggende ordforråd, samtidig med at vi arbejder med udtale, grammatik og de vigtigste sproglige strukturer.
Det får du ud af at deltage
- Du bliver bedre til at forstå og bruge spansk i almindelige hverdagssituationer.
- Du opbygger et grundlæggende spansk ordforråd og bliver mere sikker på din udtale.
- Du får en bedre forståelse af spansk grammatik og lærer at formulere enkle sætninger og samtaler.
- Du får mulighed for at lære om spansk kultur, hverdagsliv og den spansktalende verden.
Hvem er holdet for?
Holdet er for dig, der er begynder eller let øvet i spansk. Måske har du aldrig haft spansk før, eller måske har du tidligere snuset til sproget og gerne vil have det genopfrisket og bygget videre på.
Du behøver ikke kunne spansk på forhånd. Vi tager udgangspunkt i det grundlæggende og arbejder trin for trin, så du bliver tryg ved at bruge sproget. Holdet er også relevant for dig, der kan lidt spansk fra tidligere og gerne vil have styr på det grundlæggende.
Praktisk information og materialer
Undervisningen tager udgangspunkt i tekster, dialoger og øvelser, der passer til holdets niveau. Du får information om eventuelle materialer fra underviseren ved kursusstart.
Du skal medbringe skriveredskaber og gerne en notesbog, hvor du kan notere nye ord, vendinger og grammatiske pointer. Der lægges vægt på aktiv deltagelse og på, at du får mulighed for at bruge spansk allerede fra første undervisningsgang.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.590,00
Info
Nummer
6320131Første mødegang
onsdag 21.10.2026, kl. 19.00 - 20.40Sidste mødegang
onsdag 10.02.2027, kl. 19.00 - 20.40Antal mødegange
13 mødegangeAdresse
Struer Bibliotek, Smedegade 1, 7600, Struer (Læsesalen) Se på kort