Kulla-halvøens hemmeligheder - Anders Grøndahl

    Ny tur til den skønne Kulla-halvø, som ligger dér og frister lige foran Gilleleje kysten. Bl-a skal vi spise frokost på det 700 år gamle dansk-svenske slot Krapperup og på slentretur i deres park, hvor Anders går helt rokoko og fortæller løs om roser og træer.

    Vi sejler over til Helsingborg ca 10.00 og besøger  det populære stenovnsbageri Bröd Kultur, som ligger tæt ved Sofiero Slot.

    Herfra går turen videre op ad svenskekysten til de store outlets ved Höganäs, hvor vi får en lille times shopping på egen hånd . .

    Derefter ruller vi til frokost på det historiske Krapperup Gods, hvor  spiser en ret med tilhørende øl/vin ude på den berømte gårdsplads, hvis vejret tillader det. Derefter vandring i parken.

    Eftermiddagskaffen og kagen snupper vi hos Flickorna Lundgren på Skäret, Sveriges ældste kaffehave . Herefter kører vi  ned til den kuperede fiskerby Arild og går en tur med kig ind til skønne svenske haver og træhuse.

    Vi kører igennem Mölle og slutter turen med en vandring ude på den fascinerende Kullen-halvø. Forventer at nå færgen hjem til Helsingør kl. ca 19.30.     OBS.  Afgang Helsinge station kl. 08.15 Afgang Gilleleje station kl. 09.00.

     



    Nummer
    251501 - Kulla-halvøens hemmeligheder - Anders Grøndahl
    Første mødegang
    torsdag den 26.06.25 kl. 08:30 - 20:00
    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 1245,00