Spørgsmål og Svar
Få svar på de mest spurgte spørgsmål i forbindelse med kurser og arrangementer.
Spørgsmål og svar
Her kan du finde svar på spørgsmål om tilmelding, betaling og deltagelse på et kursus.
Kan jeg få en prøvetime?
Vi tilbyder som udgangspunkt ikke prøvetimer, dog tilbyder vi ind i mellem prøvetimer på udvalgte hold. Disse vil fremgå af hjemmesiden eller på vores Facebookside
Kan jeg flytte til et andet hold?
Ja, du er altid velkommen til at flytte til et andet hold indenfor samme holdkategori. Dvs. hvis du fx går på et motionshold, kan du til enhver tid flytte til et andet motionshold i samme sæson og flytte kursusgebyret med, hvis der er plads på holdet. Denne regel gælder dog ikke for hold på 3 eller færre mødegange.
Kan jeg få nedsat betalingen, hvis jeg ikke kan deltage alle mødegange?
Hvis du ikke har mulighed for at deltage på et kursus fra starten, kan du vente med at tilmelde dig; så betaler du kun for de mødegange, der er tilbage på holdet. Hvis du tilmelder dig via lof.dk/fynoglangeland, nedsættes kursusgebyret helt automatisk.
Hvis du er tilmeldt kurset, og dermed optager en plads, betaler du fuldt beløb, også selvom du ikke kan deltage hver gang.
Hvorfor skal jeg betale længe før kurset starter?
Kurser igangsættes kun hvis der er et tilstrækkeligt antal deltagere 10 dage før kursus-start.
Husk derfor at tilmelde i god tid før kursusstart, da det kan være afgørende for at kurset kan oprettes!
Du kan tilmelde dig tættere på kursusstart hvis holdet er blevet oprettet, og der er ledige pladser.
Kulturpas
Hvis du har et Kulturpas, kan du bruge det hos os, som betalingsmiddel, for det kursus, du gerne vil deltage på. Se mere om Kulturpasset her.
Hvad sker der, hvis læreren bliver syg?
Hvis en underviser er syg, eller vi af andre årsager bliver nødt til at aflyse en mødegang, udsættes mødegangen som udgangspunkt til slutningen af forløbet. Du får på den måde altid tilbudt de mødegange, du har betalt for. Hvis du skulle være forhindret i at deltage på den nye dato, vil der ikke være mulighed for at få kursusgebyret retur. Se i øvrigt Betalingsbetingelserne
Er der udgifter til materialer?
Ja, på nogle hold, fx keramik, sprog og madlavningshold, vil der være ekstra udgifter til lærebøger og/eller andre materialer. Hvis prisen ikke fremgår af holdteksten, er du altid velkommen til at spørge underviseren, inden holdet starter. Vi anbefaler som udgangspunkt, at man venter med at købe materialer, til holdet er gået i gang.
Kan jeg deltage på et hold udenfor min egen kommune?
Ja, du er altid velkommen til at deltage, lige meget hvor du bor.
Hvorfor skal jeg oplyse mit CPR-nummer?
Hvis du tilmelder dig et kursus uden for din egen kommune, vil du blive bedt om at oplyse dit CPR-nummer. Dette er et krav fra kommunerne, som i overensstemmelse med folkeoplysningsloven giver tilskud til undervisningen.
Kan børn deltage i kurserne?
LOF’s kurser er tilrettelagt for voksne. Børn og unge under 18 år er dog velkomne på udvalgte hold i selskab med en voksen.
Er der nedsat pris, når jeg er pensionist?
Kommunalbestyrelsen kan ifølge folkeoplysningsloven vælge at give tilskud til pensionister, arbejdsløse og andre grupper. Det er kun Svendborg Kommune, der har valgt at give tilskud til kursister indenfor disse kategorier. Det vil stå på kursets tilmeldingsside, om man kan vælge en af kategorierne. Bemærk, vi er forpligtigede til at indberette til Kommunen, hvem der tilmelder sig disse kategorier.
Hvorfor bliver jeg spurgt, om jeg vil underskrive en handicaperklæring?
Nogle kurser er oprettet som enten handicap- eller blandede hold. Det er små hold, hvor der er plads til at tage individuelle hensyn. Kommunerne giver et større tilskud til denne holdtype, som til gengæld ikke må overstige et vist antal deltagere. For at dokumentere at deltagerne har brug for hensyntagende undervisning, underskriver hver enkelt en handicaperklæring. Det er deltageren selv, der vurderer, om han eller hun har behov for, at der tages individuelle hensyn. Man skal altså ikke kunne fremvise en lægeerklæring eller lignende. Det fremgår af beskrivelsen på hjemmesiden, om der er tale om et hold med hensyntagende undervisning.
Betalingsbetingelser
Se Betalingsbetingelserne
Privatlivspolitik
Se LOF Fyn og Langelands Privatlivspolitik
Gå ikke glip af noget
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret på kurser, oplevelser og foredrag.