Yoga for børn og forældre

Yoga for børn og forældre

Kom til yoga for hele familien - både børn og forældre. Se hvilke muligheder og aktiviteter vi tilbyder lige her.

OBS! Ved tilmelding til børneholdene er det den voksne, der skal tilmeldes. Hver tilmeldt voksen kan deltage med et barn.

Du kan sortere holdene efter forskellige kriterier i rullegardinet nedenfor - Sorter efter: startdato, hold, underviser, by, postnummer eller ugedag.

Klik på det enkelte hold for mere information og tilmelding.

Sorter efter

Selv ganske små børn får stor glæde af yogaens magi. Med familieyoga får I en speciel stund sammen, hvor der er fokus på samhørighed, at lege og bare være sammen i yogaens rum. Familieyoga er rettet mod børnene, hvor vi leger de forskellige asanas ind i en historie. Men med yoga for familien er der stadigvæk rig mulighed for at blive strukket igennem som voksen. I familieyogaen indgår elementer af musik, rytmik og kreativ læring, og der er plads til alle uanset forudsætninger. Det vigtigste er, at I som familie ønsker at være sammen og være i et rum uden eksterne forstyrrelser. I vil opleve, at når I går fra familieyoga, vil der være nærhed og en anden opmærksomhed i de ting I gør sammen som familie. Forhåbentlig vil I have et ønske og en lyst til at lave nogle af øvelserne derhjemme på stuegulvet. Familieyoga er leg, så man kan ikke gøre noget forkert, når man laver yogaøvelserne derhjemme. Vi dyrker blandt andet familieyoga, hver anden lørdag i både lige og ulige uger, så det er muligt at flekse om man er hos mor eller far. Vi har hold for børn og deres forældre i alle aldre og øvelserne er selvfølgelig planlagt til barnets udvikling. Vores undervisere er uddannede i børneyoga og har mange års undervisningserfaring.