Kær og kunsten

Tag med Peter Kær på kunstudstilling 4 lørdage

 

Tag med Peter Kær til sæsonens spændende kunstudstillinger på nogle af landets bedste museer.

 

 

KVINDERNES SURREALISME: 
FRANCISKA CLAUSEN, RITA KERNN-LARSEN & ELSA THORESEN (15.09.2018- 20.01.2019)
Gl. Strand
Gl. Strand 48, 1202 København K


Efterårets og vinterens store udstilling i Kunstforeningen GL STRAND sætter fokus på tre kvindelige kunstnere, der i deres storhedstid markerede sig blandt frontløberne inden for den danske surrealisme - men siden blev glemt af eftertiden. Udstillingen præsenterer en rigdom af forunderlige, figurative og abstrakte værker, hvoraf flere aldrig før har været vist for offentligheden.
Udstillingen KVINDERNES SURREALISME skriver dansk kunsthistorie ved for første gang at vise de tre kunstnere side om side i en omfattende præsentation af deres surrealistiske værker fra de succesfulde år i perioden 1920erne-1940erne. Udstillingens værker tæller mere end 100 malerier og papirværker og udgør en rigdom af surrealistiske landskaber, komplekse figurkompositioner og poetiske verdener.

______________________________________________________________________________________


SONJA FERLOV MANCOBA (07.02.2019-)
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50, 1307 København

Til februar præsenterer Statens Museum for Kunst den hidtil største udstilling med skulpturer, malerier, collager og tegninger af den dansk-franske kunstner Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984).
Med udstillingen trækker vi en af nyere tids mest betydningsfulde kunstnere i Danmark helt frem i lyset og fortæller historien om et menneske, som levede et liv helt sammenvævet med sin kunst.

“…Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde og ingen skaber alene…”

Sonja Ferlov Mancoba havde en livslang interesse for ikke-vestlige kulturer. Her fandt hun en mere menneskelig kunst end i sin samtids vestlige kultur. Det globale udsyn og troen på et fællesskab på tværs af kulturer går som en rød tråd gennem Sonja Ferlovs kunst og liv. Og hun opfattede sin kunst som et værn imod en voksende materialisme og mangel på medmenneskelighed og solidaritet i det moderne samfund.

_____________________________________________________________________________________

PATRICIA PICCININI m.fl. (09.02.2019 - 08.09.2019)
Arken, Museum for Moderne Kunst
Skovvej 100, 2635 Ishøj

Med den australske kunstner Patricia Piccinini (f. 1965) går vi på opdagelse i fremtiden. Kunstnerens verden myldrer med hybride skabninger, der har fået liv gennem de nyeste digitale og bioteknologiske muligheder og eksperimenter. I store, spektakulære installationer møder vi hendes finurlige væsener i livagtige og nærværende scenarier, der forstyrrer vores virkelighedsfornemmelse og inviterer os til at sanse og forestille os verden på ny. Piccininis hybridskabninger foruroliger og fascinerer, alt imens de slører grænserne mellem natur, teknologi og menneske.
Patricia Piccinini arbejder inden for genrerne hyperrealisme og postpop med materialerne silikone, glasfiber og sågar menneskehår. Hendes kunstneriske praksis befinder sig i krydsfeltet mellem historiefortælling, fantasi og videnskab. Gennem spektakulære, sanselige installationer undersøger Piccinini aktuelle eksistentielle og etiske spørgsmål om, hvordan vi lever og skaber relationer i en højteknologisk tid, hvor det naturlige og kunstige muterer og forbinder sig på nye måder.
Derudover kigger vi på udvalgte værker fra nyophængningen af museets faste samling.

_____________________________________________________________________________________

PERFECT POSES (28.02.2019 - 23.06.2019)
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7, 1556 København V

Særudstillingen ”Perfect Poses?” stiller skarpt på en afgørende periode i skulpturens historie, hvor kampen mellem det idealiserede og det realistiske udtryk stod på. Dette udtryk afspejler sig tydeligt i den form for skulptur, der blev til i 1800-tallets Paris.
I udstillingen kan man opleve udvalgte hovedværker af store franske skulptører som Carpeaux, Degas, Rodin, Maillol og Dalou. Skulpturerne byder hver især på enestående æstetiske oplevelser og strækker sig i materialevalg fra hvid marmor over patineret bronze til okkerbrun terrakotta.
Positurer og idealer
Udstillingen viser, hvordan de enkelte kunstnere hver især arbejdede med at få deres skulpturer til at udtrykke deres kunstneriske intention gennem kroppenes – og dermed skulpturenes – grundlæggende positurer. Rammen for udstillingen vil netop tage udgangspunkt i disse positurer: siddende, stående, i grupper, i stilstand og i bevægelse.
Udstillingen er blevet til i et enestående samarbejde mellem Glyptoteket og det internationalt anerkendte kunstmuseum Calouste Gulbenkian Museum i Lissabon.



Vi mødes på udstillingsstedet. Entré betales særskilt, dog med grupperabat. Ret til ændringer.

Nummer
191114 - Kær og kunsten
Første mødegang
lørdag den 19.01.19 kl. 13:00 - 13:55
Undervisere
Adresse

Gl. Strand, Indgangen, Gl. Strand 48, 1202 København K

Se på kort

Mødegange
4
Almen
DKK 600,00
lørdag den 19.01.19

Kl. 13:00 - 13:55

Med Peter Kær

Gl. Strand, Gl. Strand 48, 1202 (Indgangen)

Se på kort

lørdag den 23.02.19

Kl. 13:00 - 13:55

Med Peter Kær

Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 (Indgangen)

Se på kort

lørdag den 09.03.19

Kl. 13:00 - 13:55

Med Peter Kær

Arken, Skovvej 10, 2635 (Indgangen)

Se på kort

lørdag den 23.03.19

Kl. 13:00 - 13:55

Med Peter Kær

Ny Carlsberg Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 (Indgangen)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom