Fries Before Guys

Forliste forhold, one-night-stands, fuck boys, ulykkelige forelskelser, brudte venskaber, adskillige drukture…

en aften med Nanna og Josephine fra podcasten Fries Before Guys

 

De har fulgt hinanden gennem hele gymnasiet, droppede uddannelser, afslag fra musikkonservatoriet, utallige angstanfald, forliste forhold, one-night-stands, fuck boys, ulykkelige forelskelser, brudte venskaber, adskillige drukture, en klinisk spiseforstyrrelse, psykologhjælp, dødsfald, udlandsophold og flytninger. De to kvinder er begge feminister, altid hudløst ærlige, og er ikke bange for at tage plads. De lider begge to af angst, har flere uddannelsesfiaskoer bag sig og er generelt mere end almindeligt bekymrede.

 

Nanna og Josephine er kvinderne bag samtalepodcasten Fries Before Guys. De startede Fries Before Guys i januar 2016, og podcasten er i dag en af Danmarks mest populære. Podcasten har i skrivende stund over 3 millioner downloads. De to unge kvinder debuterede i foråret som forfattere med deres fælles bog, EN SOM OS. Nanna og Josephine insisterer på, at vi skal kunne sige alt højt. Deres mission er at skabe et fællesskab omkring de vigtige samtaler, og de inviterer altid deres lyttere helt med ind under huden. Igennem de seneste tre år har duoen i deres podcast og live-events arbejdet på at skabe et sprog og en samtale om alle de udfordringer og følelser, der relaterer sig til at være ung kvinde i Danmark. Tonen er som altid direkte og ærlig, og deres optræden vil byde på overraskelser og nye indslag i deres velkendte univers.

 

Sidste år viste en omfattende rapport fra Sundhedsstyrelsen, at danske kvinder mellem 16 og 24 år er den gruppe i Danmark med dårligst mentalt sundhed. Samme undersøgelse viste også, at ensomheden blandt yngre kvinder er stor.

 

25-årige Josephine Kuhn og 27-årige Nanna Hovgaard har været tætte veninder, siden de lærte hinanden at kende på Aalborghus Gymnasium for 10 år siden.

 

Nanna og Josephine er to kvinder, der har utroligt meget på hjerte. Med adskillige udsolgte events og live-indspilninger bag sig kommer duoen nu forbi Varde. Det sker i uge sex (6) – nærmeres bestemt den 5. februar, hvor de går på podiet i salen på Sct. Jacobi skolen. Bag arrangementet står AOF, FOF, LOF og Varde Bibliotek. 
Unge under 25 kan komme ind 2 for samme pris - De billetter kan købes via Varde Biblioteks hjemmeside.

 

Nummer
1034 - Fries Before Guys
Første mødegang
onsdag den 05.02.20 kl. 19:00 - 20:30
Undervisere
Adresse

Sct. Jacobi skole, Pramstedvej 10 C, 6800 Varde ()

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 95,00
onsdag den 05.02.20

Kl. 19:00 - 20:30

Med Fries Before Guys

Pramstedvej 10 C, 6800 ()

Se på kort