Suppe, snak og "sløjfer" - Nybjerg mølle

..... skøn lørdags-gåtur i godt selskab

Kom med ud i naturen en lørdag formiddag, med gåvært Nis Thomsen, naturvejleder fra Brandbjerg Højskole og tidligere skovfoged.

Vi tilbyder gåtur i naturen for dig, som gerne vil indgå i nye fællesskaber.

I disse tider trænger vi alle til at komme ud og gøre noget sammen. Mange af os har måske følt sig isoleret, og dermed savnet de sociale relationer, vi plejede at have.

Derfor tilbyder LOF nu gåture i lokalområdet, med indlagt spise-pause.

Denne tur er arrangeret i området ved Nybjerg Mølle, og er på max 5- km, og ca 2, timers varighed. Heraf ca. en halv times spisepause.
Undervejs vil der også være korte pauser med korte fortællinger.

Du vil få tilbudt inspiration til forskellige suppeopskrifter - dem sender vi på din mail før turene. Suppen tilbereder du hjemmefra og spiser sammen med de øvrige deltagere i pausen. (Man må gerne købe en færdiglavet suppe, hvis man ikke ønsker at kokkerere.)

Det er stadigt vigtigt, at vi passer på hinanden, derfor vil gågruppen være på maks 10 deltager og en gåvært. Vi holder afstand og husker de øvrige anbefalinger for god hygiejne.

Måske du kender en, som du kan invitere med? En som du gerne vil dele gode oplevelser med.

Er der noget du er i tvivl om ifbm. dette kursus, er du velkommen til at ringe til skoleleder Merete på tlf. 30 71 37 01


Praktisk info

Husk fornuftig påklædning og gode travesko, samt medbring evt. et siddeunderlag eller tæppe.
Nummer
202137 - Suppe, snak og "sløjfer" - Nybjerg mølle
Første mødegang
lørdag den 03.10.20 kl. 11:00 - 13:00
Undervisere
Adresse

Nybjerg Mølle, Bøgvadvej 43, 6040 Egtved

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 100,00
lørdag den 03.10.20

Kl. 11:00 - 13:00

Med Nis Thomsen

Bøgvadvej 43, 6040 (P-Plads)

Se på kort