LOF Trekanten – kurser og aftenskole
Vigen 15 7080 Børkop
LOF på Facebook..........ET SAMARBEJDE MED VINDING CYKELCENTER - SE NEDERST I TEKSTEN.
Står
du og overvejer at købe en mountainbike og komme ud og prøve kræfter med
grusstier eller tracks …. så stop lige op og tænk over, om det ikke var en ide
at komme ud og prøve det først.
I værste fald står du måske med en cykel, du
ikke får brugt, eller du kommer til skade, grundet et unødvendigt styrt.
Instruktør John Mølgaard siger:
"At
cykle på MTB kan ikke sammenlignes med at køre på en turcykel, citybike eller
landevejscykel.
Den er væsentligt mere udfordrende, da du generelt kører på et
andet underlag som grus, sten eller lignende, er nødt til at arbejde med balancen
ved skarpe sving, kraftige opstigninger og nedkørsler, og dermed skal du være
opmærksom på en helt anden måde, end du plejer at være.
Da
du skal undgå styrt og skader, er køreteknik og sikkerhed essentielt!"
Henover
de tre mødegange, vil du lære de grundlæggende elementer ved at køre MTB,
herunder:
- sikkerhed
- hvordan du kører cyklen
- og du vil få inspiration til, hvad du
skal være opmærksom på, når du skal ud at købe en MTB cykel.
Hver mødegang har en varighed på ca. 3 timer, og Jeres underviser John Mølgaard vil gå i dybden med;
- Opbygning og funktion af MTB cyklen
- Indstilling af cyklen
- Køreteknik (hvad skal du være opmærksom på, når du cykler på en MTB)
- Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed
- Udstyr (hjelm, cykelbriller, handsker mv.)
- Inspiration til hvad du skal fokusere på, når du køber en MTB.
I starter med at gennemgå cyklen, indstillinger, udstyr, køreteknik og sikkerhed. Derefter tager I ud og cykler en time til halvanden på grusvejene i Skole- og
Søndermarksskoven ved Vejle.
Hver gang afsluttes med en 1/2 times opfølgning og
spørgsmål.
For hver gang lægges der lidt flere udfordringer på i form af stigninger, og I slutter af med at køre MTB tracket i Søndermarksskoven.
Kurset henvender sig til voksne begyndere, både mænd og kvnder - der påtænker at investere i en MTB eller lige har gjort det.
Målet er, at deltagerne lærer og får en forståelse for, hvordan de håndterer deres cykel på en sikker måde, men at de samtidig lærer at bruge MTB’en på en udfordrende måde.
Vi stiller MTB cykler og hjelme til rådighed, I sørger selv for løbesko eller lignende, samt passende tøj til at bevæge sig i, og hvis I har mulighed for at tage et par cykelhandsker med, er det en god ide.
NB!
Forsikring
LOF og underviseren tager ikke ansvar for evt. skader !!!! - så en fritidsulykkes-forsikring er et krav.
Ved alle 3 mødegange - bemærk det er 2 lørdage og 1 søndag - samles I på adressen ved Skoleskoven kl. 9.30 - hvor I er omklædt, og vi har MTB cyklerne klar.
Vel mødt derude, vi glæder os til at introducere Jer for en skøn og aktiv sport.
Hvis I har spørgsmål vedr. kurset, ring til Skoleleder Merete på 30 71 37 01 eller
instruktør John H. Mølgaard på 28 10 57 90.
Som nævnt, har vi lavet et samarbejde med Vinding Cykelcenter, der har været så venlige at være med til at støtte og markedsføre dette kursus - fordi de også syntes det er en god ide. Derudover trækkes der lod blandt deltagerne på holdet, om en lækker gave fra Vinding Cykelcenter, i form af en smart cykelhjelm til en værdi af kr. 600,-
Tak til
Skoleskoven, Godthåbsvej 1, Vinding, 7100 Vejle
Kl. 09:30 - 12:30
Godthåbsvej 1, Vinding, 7100 (Hundelufte - P-plads)
Kl. 09:30 - 12:30
Godthåbsvej 1, Vinding, 7100 (Hundelufte - P-plads)
Kl. 09:30 - 12:30
Godthåbsvej 1, Vinding, 7100 (Hundelufte - P-plads)