NYT SPÆNDENDE KONCEPT

    KREATIV OG NATURPAUSE - Andkær Vig v/Vejle

    Oplevelserne står i kø denne forårslørdag, hvor du skal:

    ………udfolde dig som kunstmaler
    ………være keramiker for en stund
    ………på vandring for krop og sind


    Der blive virkelig "rusket op" i dig på den gode måde, og du skal forkæle dig og alle dine sanser – dig der syntes at du fortjener, at gøre noget godt for HELE DIG😊 

    I mødes kl. 9.30 i Andkær Vig, hvor vi serverer en lille kop kaffe-the med en  god bolle til – altså ikke et morgenmåltid, kun lidt let.

    Samtidig med kaffen bliver du introduceret til de dygtige undervisere, der skal forsøde og forkæle din sjæl og ikke mindst dine kreative evner hele dagen.
     
    De kompetente mennesker er:
    Trine Kandborg – professionel og kendt kunstmaler.
    Bente Sindahl – keramiker, underviser og udøvende kunstner 

    Marianne Rask Hansen – afspændingspædagog og naturtræner med firmaet Rask af natur.


    I vil blive delt op i 3. hold med max. 5 personer på hvert hold, og lad os endelig få det sagt med det samme OG MEGET HØJT 😊 du kan være helt og aldeles nybegynder udi alle 3 workshop. Ingen kundskaber er nødvendige her, kun lysten til at lege og udfordre dig selv.


    kL. 10.00 - Du og ”dit hold” starter f.eks. ved Trine Kandborg.
    Her får du udleveret et lærred, pensler og farver og Trine vil guide og inspirere dig igennem dagens tema, og du vil have hendes hjælp og støtte hele tiden.
    Du vil helt sikkert blive meget glædeligt overrasket 2 timer senere, når denne workshop er færdig. Overrasket over at se hvor meget du kan ”få ud” via pensler og farver – det er vildt inspirerende.

    kl. 12.00 – 12.45 Frokost med medbragt mad og drikke.


    kl. 12.45 – I skifter alle

    til ”en ny” workshop og hvis du er nået til Bentes univers af Keramik, får du Ler og forskelligt værktøj stillet til rådighed. Bente er vanvittig dygtig til at undervise og til denne seance får du ler mellem fingrene og via leret få lov til at udtrykke tanker og ord, både i fællesopgaver og individuelle opgaver.

    Og så er det bare at lade kreativiteten og hænderne arbejde i leret og se hvad der kommer frem.
    Efter endnu 2 timer vil det/de færdige resultater stå på bordet foran dig. Bente tager hånd om det herfra, og får det brændt. På dagen aftales et evt. videre forløb med Glasering, da det nok vil være individuelt hvad man vil med sine designs efterfølgende.


    kl. 14.45 – vi serverer kaffe og god kage.


    kl. 15.15 – Sidste runde hvor du nu er nået til en Naturpause med fordybelse, lette øvelser for kroppen og sansning i naturen med Marianne.
    Her skal I sammen gå den dejligste rute igennem skov og ved vand, i den smukke natur i Andkær Vig.

    Marianne vil invitere til små øvelser til refleksion og oplevelser, som virkelig giver dig stof til eftertanke.
    En spændende vandring på mange planer.


    kl. 17.15 – Nu har du og dine holdvenner været igennem 3 spændende workshops, og helt sikkert blevet meget klogere på mange ting, omkring dig selv.
    Måske har du fundet en kreativ åre, du nu skal i gang med at udvikle, hvem ved?


    Vi siger farvel til de 3 undervisere og goddag til Ole, der har tændt bålet.
    Sammen skal I slutte dagen af omkring bålet, og have lidt at spise. Det bliver ikke den store kulinarisk middag, men noget let og enkelt bålmad, da det ikke er ”for madens” skyld men mere den enkle måde, at få alle indtrykkene til at samle sig på.


    En dejlig indholds og lærerig dag er ved at være til ende, måske med nye kreative og "naturlige" bekendtskaber.



    Praktisk info

    Du skal være ude, dog under tag til maling og keramik, så fornuftigt udendørstøj/fodtøj OG, vælg endelig noget tøj der kan tåle en klat malig og lidt indtørret ler.
    Madpakke til frokost, noget at drikke.

    Vi serverer velkomstkaffe m/bolle og eftermiddagskaffe og kage
    Nummer
    251742 - NYT SPÆNDENDE KONCEPT
    Første mødegang
    lørdag den 10.05.25 kl. 09:30 - 19:00
    Adresse

    Andkær Vig, Vigen , P- plads i Andkær Vig , 7080 Børkop

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 975,00
    lørdag den 10.05.25

    Kl. 09:30 - 19:00

    Marianne Rask Hansen

    Vigen , P- plads i Andkær Vig , 7080 (Vigen 15 )

    Se på kort