Yoga for Demensramte og deres pårørende.

Yoga Rikke - Demens
Rikke Bechmann

Underviser

Rikke Bachmann

Yoga for Demensramte og deres pårørende.

Eftermiddagshold med 4 mødegange - ugens Pusterum


Blid yoga for dig, sammen med en ægtefælle, familiemedlem, nabo, ven eller veninde, hvor den ene er ramt af demens

En stund med nærvær, bevægelse og fællesskab.

Dette yogahold er for 2 personer, hvor den ene lever med demens, og hvor I begge har lyst til at være aktive sammen i et roligt og trygt fællesskab.

I 75 minutter skaber vi et rum, hvor der er plads til jer, præcis som I kommer. Her er ingen præstationer, ingen rigtige eller forkerte måder at være med på – og ingen forventning om, at noget skal huskes.

Yogaen er blid, rolig og hensyntagende og kan tilpasses forskellige kroppe, behov og dagsformer. Vi arbejder med enkle bevægelser, blide stræk, åndedræt og afspænding. Nogle øvelser laver vi sammen, andre hver for sig, og undervejs er der god tid til pauser og til at mærke efter.


Vi har fokus på

  • At bevæge kroppen med glæde og respekt

  • At skabe ro og velvære gennem åndedræt og bevægelse

  • At styrke følelsen af kontakt og nærvær

  • At være sammen om noget, der ikke handler om sygdom

  • At møde hinanden med rummelighed, humor og varme

  • At den enkelte kan deltage på sin egen måde

    Der er plads til både koncentration, spontanitet, grin og stille øjeblikke, jeg gentager gerne øvelserne og guider undervejs, så I ikke behøver at kunne huske eller følge et bestemt program.

    Her må I være præcis, som I er.Måske kommer I for at få mere bevægelse ind i hverdagen, måske for at opleve et fællesskab med andre par, i en lignende livssituation - måske bare for at dele en rolig stund sammen.
    75 minutter med blid yoga, nærvær og fællesskab – for både mænd og kvinder.
    Ingen tidligere erfaring med yoga er nødvendig, og der er max plads til 5 par på holdet.
    Prisen dækker for de 2. personer, der følges.

    Glæder mig til at møde Jer
    Kærlig hilsen Rikke


 



Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Hensyntagende

DKK 545,00

Info

Nummer

271176

Første mødegang

onsdag 06.01.2027, kl. 15.00 - 16.15

Sidste mødegang

onsdag 27.01.2027, kl. 15.00 - 16.15

Antal mødegange

4 mødegange

Adresse

LOF lokaler, Industrivej 20, 7080, Børkop (Store lokale) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk