LOF Trekanten – kurser og aftenskole
Vigen 15 7080 Børkop
LOF på FacebookMarinas historie er en sand beretning om en ødelagt barndom, en ungdom i helvede og et voksenliv uden mening.
Hendes liv har været et univers præget af svigt, incest, smerter, angst, selvdestruktion og afgrundsdyb psykose.
Det er en voldsom fortælling som beskriver de seksuelle
overgreb, der startede da hun var 5 år gammel. Marinas sandhed er et liv i løgn - alt i hendes barndom var løgn.
Marina er netop udkommet med sin første bog "Barberbladstræet", og hun uddyber:
"Jeg valgte at sætte ord på alt det grimme, for at finde
ro og det må jeg sige er lykkedes.
Alt det der fyldte mig med skyld og skam, mit liv på de
lukkede afdelinger, svær selvskadende adfærd - alt det er jeg nu kommet over.
“Barberbladstræet” blev min ultimative helbredelse"
I 2010 møder hun sit livs kærlighed og indlæggelsen i januar 2011 viste sig, at blive Marinas allersidste indlæggelse i psykiatrien.
Marina kæmpede sig ud på den anden side og har i dag et
fantastisk liv. Hun får stadig medicin og det skal hun have en rum tid endnu.
Mød et fantastisk menneske der tør, at udstille sin sårbarhed, men som er glad og lykkelig.
Marinas bog “Barberbladstræet” udkom i april, og kan købes efter foredraget.
Hedensted Bibliotek, Østerbrogade 26, 8722 Hedensted