Vold og magt - politisk filosofi -Plantagehuset.
Underviser
Anne Kalhave BrostrømVold og magt - politisk filosofi -Plantagehuset.
Mennesket er et politisk væsen - et zoon politikon. Vi grupperer os socialt og fordeler magten i samfundet. Det store spørgsmål er, hvordan magten og goderne skal fordeles: Hvad er et retfærdigt samfund? Hvordan håndteres magt og vold bedst? Det er den slags spørgsmål, den politiske filosofi undersøger. Over otte gange læser og diskuterer vi en række meget forskellige filosofiske teorier, bl.a. Thomas Hobbes’ naturretslige kontraktteori, der siger, at stater opstår for at undertrykke volden; Hannah Arendts teori om, at demokrati er den eneste legitime og stærkeste styreform, fordi det har folkets magt bag sig; Amartya Sens kritik af forestillinger om, at mennesker kun har ét tilhørsforhold, for sådanne opfattelser gøder jorden for vold ved at opdyrke ensidige kulturelle eller religiøse identiteter; og Judith Butler, der har arbejdet med en utopisk beskrivelse af vejen mod et ikke-voldeligt samfund. Som grundbog skal vi bruge Mads Rangvids “Filosofi - her og nu” fra forlaget Praxis. Alle deltagere skal anskaffe sig eller låne et eksemplar. Underviseren supplerer med øvrigt materiale efter behov. Undervejs forsøger vi at perspektivere til aktuelle politiske emner. Det er ikke et krav, at man har kendskab til filosofi for at deltage. Nysgerrighed og et åbent sind er det vigtigste. Vel mødt!
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 695,00
Info
Nummer
27183Første mødegang
torsdag 14.01.2027, kl. 16.30 - 18.00Sidste mødegang
torsdag 20.05.2027, kl. 16.30 - 18.00Antal mødegange
8 mødegangeAdresse
Plantagehuset, Plantagevej, 7700, Thisted (lokale 1, 1. sal) Se på kort