Et hold for dig som har brug for hensyntagende træning grundet operationer,
skader, dårlig balance etc., og som har lyst til at lære mere om samspillet
mellem krop, hjerne og bevægelsers indflydelse på smerter.
Bliv stærkere
i og klogere på kroppen. Med afsæt i trænings- og rehabiliteringssystemet
Z-Health, samt med inspiration fra Pilates og andre træningsformer, bevæges hele
kroppen igennem. Øvelserne vil foregå i roligt tempo men med høj koncentration
og fokus på teknikken, så du kan overføre det lærte til hverdagens aktiviteter.
Vi vil også bruge tid på at arbejde med vejrtrækningen, da den er afgørende for
god og smertefri funktion i kroppen. Vi arbejder stående, siddende og liggende.
Der er tale om små hold med tid til fordybelse og vejledning.
Hensyntagende hold er tilrettelagt, så der tages ekstra hensyn til den enkeltes særlige behov. Holdene gennemføres med max syv deltagere. Der er ikke krav om lægeerklæring, men ved tilmelding bekræfter du, at du er ’handicappet i forhold til emnet’, dvs. du ville ikke kunne deltage på et alment hold inden for samme emne. Ved tilmelding og betaling til dette hold, bekræfter du, at du deltager i hensyntagende undervisning.
Kiropraktisk Klinik, Aastrupvej 7, 6100 Haderslev ()