Gastro-aften på Iller Slot - 12/10
inkl. gåtur m. lokale smagsprøver fra Broagerland
Kom med til gastro-aften på Iller Slot - spise & overnatningsstedet i de naturskønne omgivelser få skridt fra Gendarmstien på Broagerland.
Her skal vi først på en kort gåtur rundt i naturen omkring slottet, hvor vi skal smage på nogle små hapsere og høre om mad fra naturens eget spisekammer. Herefter går vi indendøre i de flotte lokaler, hvor vi skal nyde en lækker 2-retters menu med fokus på Sønderjyske råvarer. Hertil serveres et glas lokalproduceret rødvin fra Broagerland.
Under middagen skal vi høre både stedets ejer, Cammilla og kokken Preben fortælle om Iller Slot og deres vision med og for stedet, og så får vi besøg af en lokal vinbonde, der fortæller om danske vines svære vej til glasset.
Pris for hele arrangementet er 449 kr. og alle er velkomne.
LOF har mange spændende smagsoplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her:
bagomsmagen