Sådan får du jagttegn.
For at gå på jagt skal du have jagttegn - på dette jagttegnskursus lærer du alt om vildtkendskab, revir- og vildtpleje, om jagtområder og deres bevarelse, om jagtformer og jagtvåben, herunder våbenbehandling, ammunition og skydeøvelser m.m., ligesom du lærer om afstandsbedømmelse til vildt, jagthunde, jagtinstitutioner og får indblik i jagtloven.
Kurset kvalificerer til jagtprøven, som du skal bestå for at opnå jagttegn. Jagtprøven består af en skriftlig jagttegnsprøve, en praktisk jagtprøve samt en skydeprøve.
Med dette kursus bliver du godt rustet til et liv som jæger i pagt med naturen - alt sammen under kyndig vejledning af vores erfarne og eftertragtede underviser Christian Scherrebeck.
Personer under 16 år kan tilmelde sig, såfremt de fylder 16 år i prøveåret.
Personer under 18 år skal medbringe formularen med forældremyndighedens underskrift på, at jagtprøven aflægges, og at man er indforstået med de rettigheder, jagttegnet giver efter våbenloven.
Kursusprisen er ekskl. udgifter til bøger og prøvegebyr.
Kløvermarkskolen, Kløvermarken 2, 6100 Haderslev