Vil du gerne
lære hvilke planter, bær, nødder og svampe i den vilde danske natur der kan
spises?
Går du og drømmer om at prøve at sanke råvarer i naturen, og bruge dem
til et dejligt hjemmelavet måltid? Så har du chancen her for at prøve begge
dele.
Lørdag den 8. oktober, kl. 13-16, kan du komme med på en Vild Mad
Sanketur i Årup Skov i udkanten af Aabenraa.
Naturvejleder Trine Sørensen vil
tage jer med på en rundtur i skoven, hvor hun vil vise alle de spiselige planter,
bær, nødder og svampe man kan finde i skoven på denne årstid.
Det er høsttid i
naturen lige nu, og I får mulighed for at få fyldt jeres poser og kurve med
vilde råvarer, som I er velkomne til at tage med hjem.
Nogle af jeres sankede
ting vil vi bruge til sammen at lave et lille eftermiddagsmåltid, som vi vil
nyde på Skovlyst Naturskoles bålplads.
Kom selv, eller tag veninden, eller kom
hele familien. Vi prøver at gøre dagen spændende for alle aldre.
LOF har mange spændende smagsoplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: bagomsmagen
Skovlyst Naturskole, Årup Skovvej 25, 6200 Aabenraa ()