LOF Sorø | Aftenskole, kurser og foredrag
Tlf. 24222935 - telefontid: tirsdag og torsdag kl. 12-14
LOF på FacebookKroppen har altid fascineret mig, og jeg har siden jeg var ganske ung undersøgt forskellige måder at bevæge kroppen på.
Jeg er uddannet Psykomotorisk Terapeut i 2002, og har siden undervist, behandlet og vejledt med kroppen som omdrejningspunkt i mange forskellige sammenhænge og med forskellige målgrupper.
Efterfølgende også Uddannet Pilatesinstruktør og deltaget i alverdens kurser.
I 9 år har jeg arbejdet med smertepatienter som hjælpebehandler på en Kiropraktisk Klinik.
Den moderne smertevidenskab har optaget mig meget, og jeg har været undersøgende omkring hvordan man kan bruge forskellig bevægelser, justeringer og vejrtrækning i forbindelse med smerter.
Jeg elsker at undervise, og jeg elsker det maskefald, der finder sted når vi bevæger os sammen.
Mine største kæpheste er glæden ved bevægelse, at opleve sin egen styrke, kropbevidsthed og forståelse for kroppens sprog og behov. Jeg har været selvstændig i 12 år og har nu Iduns Hjerte, hvor jeg primært tilbyder Kropsbehandlinger og fællesskab for kvinder. Jeg er 46 år, bor i Sorø og har 3 børn.
Idun vil igennem undervisningen føre dig på en rejse i
selvindsigt, viden om kroppens anatomi, leddenes bevægelsesretninger, og
hvordan du optimer funktionaliteten i dit bevægeapparat.
Træningen er en fusion af alle de ting Idun har undervist i gennem tiden,
hvilket har givet hende en dyb forståelse for kroppens indre balance, og hvilken
trænings former der virkelig skaber balance i kroppen.
Du vil opleve at hele kroppens arbejdes igennem: bevægelse af alle led,
åndedrættet, koordinationsevne og smidighed.
Du får øget velvære og energi,
samtidig med at du opnår en dyb afspænding og en smuk og harmonisk krop.
Træningen henvender sig til alle, uanset hvilken form du måtte være i.
Værkerne Sorø Kulturhus, Frederiksvej 27, 4180 Sorø