Guitarist og Sanger

Musikforedrag - Kim Larsen & Gasolin

 

Peter Kopi gi’r den blidt gas!

Peter har levet af at imitere Kim Larsen siden den 1. november 1996. Men det hele begyndte meget, meget tidligere.. Historien om den 8 årige drengs fascination over guitarens automatiske potentiale som ”lejrbålskontaktmagneten” der oven i købet let kunne fange pigernes interesse, og hans kærlige fascination af Gasolin’ – både som band og personerne bag – og selvfølgelig omdrejningspunktet for store dele af Kopiens liv, Kim Larsen. Han og alle anekdoterne, de dristige og de sjove, historierne bag nogle af hitsene og de små perler, kan interesserede gæster lægge ører og hjerter – og for de syng-medglade måske også stemmebånd – til, når Peter Kopi, onsdag den 30. oktober kl. 19-21 optræder i Multisalen på Borgerskolen i Sorø, hvor han akkompagnerer sig selv på guitar og fortæller et par historier om den gang Kim Larsen indspillede LP’er med papkasser som trommer.

Bag pseudonymet ”Peter KOPI” gemmer sig forsangeren fra Peter & De Andre Kopier, Peter Molzen (f. 1966), der som solist kun iført guitar og gavflab erklærer sin næsten livslange kærlighed til Gasolin’s og Kim Larsens musik, så ikke et øje er tørt.

At opleve Kopien uden de andre, er både mindre støjende og mere intimt end man ellers oplever ham i selskab med drengene i landets travleste kopiorkester som gennem 26 år har begejstret publikum overalt i landet på festivaler, til byfester og mange både private og firmaarrangementer. Den lille skrålhals har både attitude og kæft og et stemmebånd som et par tørlagte traktorspor i juli. Ikke nøjagtigt som vor savnede hr. Larsen. Men der hen ad, tilsat lange toner, besynderlige lyde og skrål. Den 52 årige sanger og guitarist har beskæftiget sig med de mange perler fra det kendte og elskede sangkatalog fra nationalskjalden og Gasolin’, siden han kun 13 år gammel havde sit første betalte job til en fest på Statsskolen i Aabenraa. Som solist synger Peter primært sange fra Larsens ældste bagkatalog som fx ”Værsgo’” fra 1973 og en del materiale fra 80’erne og 90’erne, af og til suppleret med nogle af Gasolins enkle perler.

Nummer
192800 - Musikforedrag - Kim Larsen & Gasolin
Første mødegang
onsdag den 30.10.19 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Alleen 8, 4180 Sorø (Sorø Borgerskole)

Se på kort

Mødegange
1
Almen
DKK 120,00
onsdag den 30.10.19

Kl. 19:00 - 21:00

Med Peter Molzen

Alleen 8, 4180 (Sorø Borgerskole)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom