Sandra Rasmussen
Portræt af underviser Sandra Rasmussen
Jeg
hedder Sandra, er fra 1971, og bor pt på Amager, men er i gang med at rykke
teltpælene op og flytte til Nordrup ved Slagelse. Udover foreningshold har jeg min egen lille træningsvirksomhed, hvor jeg siden 2015 har undervist på forskellige bevægelseshold både indendørs og udendørs.
Jeg underviser på flere forskellige typer af hold bl.a. hold for seniorer, som jeg nyder meget og synes er noget af det mest livsbekræftende. Mit hjerte brænder i den grad også for alle jer, hvor motion ikke er noget, I finder glæde ved enten fordi, at I ikke føler, at I passer ind eller tror, at I ikke kan følge med på et blandet motionshold. Min fornemmeste opgave er at få jer til at føle jer trygge og genskabe glæden til motion.
Jeg
har også selv oplevet, hvordan sygdom kan medføre fysisk begrænsning og følelsen af ikke at kunne, hvad andre kan, og derfor aktivt vælge motion fra. Jeg blev beriget med en bindevævssygdom som barn og af den, har jeg bl.a. lært
hvordan man tackler oplevelsen af at være begrænset.
Beriget, fordi jeg har fået en indsigt i mange ting, som jeg tidligere ikke kunne se og en
dyb taknemmelighed for, hvad man kan opnå, hvis man lytter til sin krop.
Der er forsket og skrevet mange artikler om diverse sygdomme, som man kan læse sig til - men den viden man får, når ens egen krop
bliver ramt af sygdom og overvægt, kan man hverken læse sig til eller fuldt ud
forstå før, man selv har været i en lignende situation. Mine erfaringer inddrages i træningen og i mødet med jer. I
dag er jeg fuldstændig fit for fight og netop motionen var en meget
vigtig faktor for at fjerne/mindske mine begrænsninger. Mit engagement for at hjælpe netop dig, kommer derfor lige fra hjertet.
Jeg beskrives som en glad, positiv og sprudlende kvinde og ingen føler sig overset på mine hold. Min
allerfineste opgave er at guide jer i øvelserne, så I får mest muligt ud af hver time,
føler jer trygge og gøre motion sjovt og selvfølgelig givende:-) Sammen tager vi hånd om lige præcis dine mål for træningen. Jeg glæder mig meget til at byde dig velkommen på mit hold❤️