Heidi Larsen & Karina Ralsted

Undervisere Heidi Larsen & Karina Ralsted
Heidi og Karina sammen

Mit Navn er Heidi, jeg er 51 år, privat bosiddende i Sorø med min samlever og vores yngste søn. Jeg er mor til 2 drenge på 21 og 24 år.

Min baggrund er en uddannelse som NLP psykoterapeut, hypnoterapeut og stresscoach ved henholdsvis Dansk NLP institut og Forebyg Stress ved Bjarne Toftegaard.

Jeg er selv pårørende til en ædru alkoholiker og har tidligere selv deltaget i en pårørende gruppe. Derudover har jeg været medfacilitator i en lang periode, for en pårørendegruppe i et misbrugscenter.

Min motivation for at opstarte min egen pårørendegruppe er, at jeg på egen krop har mærket hvilken forskel det gør, når man møder ligesindede der uden at dømme, kan sætte sig ind i de følelser, tanker og handlemønstre man går med som nær pårørende til en afhængig.

Mit ønske med denne gruppe er at skabe et trygt rum hvor intet er forkert og alt kan deles, hvor man kan være sig selv og give sig selv omsorg. Samtidig at give indsigt i både dit eget sind som pårørende men også i den afhængiges sind ved faglige oplæg. Normalisere det du som pårørende står i og give værktøjer til hvordan du kan komme godt igennem denne svære tid.

Udover at være selvstændig terapeut og coach arbejder jeg i den finansielle sektor. Her møder jeg også mennesker hver dag i deres private hjem. Gennem hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med menneskelig kontakt på tværs af brancher.

Hvis du er mere nysgerrig på mig, kan du læse mere på www.Forandringfryder.dk

Jeg glæder mig til at møde dig.


Mit navn er Karina Ralsted, jeg er 52 år og bor i Korsør med min familie.

Min baggrund er en uddannelse som NLP Psykoterapeut MPF (medlem af Dansk Psykoterapeutforening), supervisor og stresscoach ved henholdsvis Dansk NLP Institut og Forebyg Stress ved Bjarne Toftegaard.

Jeg har mit terapilokale på landet i Tjæreby ved Vemmelev.

Det er spændende at arbejde med mennesker og der er mange emner der er interessante at arbejde med. Det at være pårørende til misbrugere/afhængige står mig meget nær da jeg selv er pårørende og har arbejdet meget med mig selv igennem mange år.

 

Du kan læse mere om mig som terapeut på https://www.psykoterapeutralsted.dk

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk