Heidi Larsen
Mit Navn er Heidi, jeg er 51 år, privat bosiddende i Sorø med min samlever og vores yngste søn. Jeg er mor til 2 drenge på 21 og 24 år.
Min baggrund er en uddannelse som NLP psykoterapeut, hypnoterapeut og stresscoach ved henholdsvis Dansk NLP institut og Forebyg Stress ved Bjarne Toftegaard.
Jeg er selv pårørende til en ædru alkoholiker og har tidligere selv deltaget i en pårørende gruppe. Derudover har jeg været medfacilitator i en lang periode, for en pårørendegruppe i et misbrugscenter.
Min motivation for at opstarte min egen pårørendegruppe er, at jeg på egen krop har mærket hvilken forskel det gør, når man møder ligesindede der uden at dømme, kan sætte sig ind i de følelser, tanker og handlemønstre man går med som nær pårørende til en afhængig.
Mit ønske med denne gruppe er at skabe et trygt rum hvor intet er forkert og alt kan deles, hvor man kan være sig selv og give sig selv omsorg. Samtidig at give indsigt i både dit eget sind som pårørende men også i den afhængiges sind ved faglige oplæg. Normalisere det du som pårørende står i og give værktøjer til hvordan du kan komme godt igennem denne svære tid.
Udover at være selvstændig terapeut og coach arbejder jeg i den finansielle sektor. Her møder jeg også mennesker hver dag i deres private hjem. Gennem hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med menneskelig kontakt på tværs af brancher.
Hvis du er mere nysgerrig på mig, kan du læse mere på www.Forandringfryder.dk
Jeg glæder mig til at møde dig