Vores værdier, mission og vision
LOF Slagelse-Korsør-Skælskør dækker hele Slagelse kommune og tilbyder kurser, foredrag og fællesskaber tæt på dig. Vi er en af landets største LOF-skoler – og det forpligter. Derfor arbejder vi hver dag på at skabe relevante og inspirerende tilbud, som afspejler vores lokalområde og de mennesker, som bor her.
Vores værdier er udgangspunktet for alt, vi gør
LOF er baseret på liberale værdier, hvor hvert menneske har ansvar for sig selv og mulighed for at forme sit eget liv. Det handler om at styrke det enkelte menneske, så vi kan stå stærkere sammen.
Inspireret af højskoletraditionen fremmer vi selvstændig tænkning og aktiv deltagelse i samfundet. Og så tror vi fuldt og fast på, at jo mere oplyst og bevidst den enkelte er, desto bedre kan vi bidrage til fællesskabet.
Vi er et forpligtende fællesskab. Ikke fordi, vi har strikse mødepligter, men fordi vi tror på, at vi alle har et ansvar for at tage stilling til vores egen og andres tilværelse. De værdier gennemsyrer alt, vi gør – fra vores kursusindhold til vores daglige interaktioner.
Hvert menneske er ansvarlig for deres egen læring, men vi skal skabe rammerne, der gør oplysning, fællesskab og fritidsberigelse tilgængeligt for alle.
Vores mission og vision
Vores mission er at fastholde og udvikle os som en markant og nærværende aftenskole i Slagelse kommune – med høj kvalitet og en åben dør for alle.
Vores vision er at tilbyde tidssvarende kurser og unikke oplevelser, hvor både faglighed, livsglæde og fællesskab er i centrum. Vi tror på, at mennesker blomstrer, når de er en del af et trygt læringsmiljø, hvor de bliver mødt med respekt og interesse.
Hvad betyder det for dig?
Når du deltager i et kursus eller foredrag hos os, er du ikke bare tilmeldt – du er en del af noget større. Du er med til at skabe stemningen og retningen. Vi tror på samspil og på, at de bedste oplevelser opstår i fællesskab.
Vi tilbyder undervisning, der tager udgangspunkt i dine behov og ønsker – og du behøver ikke have forkundskaber for at være med. Her er plads til alle, uanset niveau, alder og baggrund.
Vores værdier – det, vi står for
LOF står for Læring, Oplevelser og Fællesskaber.
Glæde – Fordi læring og trivsel går hånd i hånd
Viden – Fordi ny indsigt giver nye perspektiver
Livskvalitet – Fordi det føles godt at fordybe sig i noget, man holder af
Derudover arbejder vi ud fra en række værdier, der præger alt, hvad vi gør:
Nærhed – Vi er lokalt forankret og tilbyder hold i både by og opland.
Fællesskab – Du møder andre med samme interesse, og der opstår ofte nye relationer.
Sundhed – Vi tænker sundhed bredt: fysisk, mentalt og socialt. Det handler både om bevægelse, fordybelse og at give sig selv et pusterum.
Fleksibilitet – Vi udvikler løbende nye tilbud ud fra deltagernes ønsker.
Samarbejde og synlighed – Det, der er vigtigt for samfundet, er vigtigt for os. Vi vil være en aktiv medspiller i samfundet. Vi samarbejder gerne med kommune, foreninger og virksomheder om fælles mål: sundhed, læring og trivsel.
Bæredygtighed – Vi prioriterer digitale og ansvarlige løsninger – både i driften og i undervisningen.
Menneskesyn – Vi møder dig som den, du er, kan og vil være.
LOF - Et sted for alle
Hos LOF Slagelse – Korsør – Skælskør er det vigtigt for os, at du føler dig velkommen. Her møder du engagerede undervisere og deltagere, som – ligesom dig – har valgt at være aktive i deres fritid. For når vi lærer noget nyt, deler en oplevelse eller skaber noget sammen, så vokser både fællesskabet og livsglæden.
Har du en idé til et kursus, en aktivitet eller et samarbejde, så hører vi meget gerne fra dig – som privatperson, virksomhed eller forening.
Velkommen til LOF – glæde, viden og livskvalitet i fællesskab.
Med plads til alle
... til den du er, kan og vil være
Hvert år skaber vi i LOF rammerne værdifulde møder for mere end 100.000 mennesker på kurser, foredrag og oplevelser.