Om LOF

- Til den du er, kan og vil være

LOF – sammen om dannelse, fællesskab og fornyelse

Vi er en del af en stærk tradition, der begyndte helt tilbage i september 1945 – midt i en tid, hvor verden skulle genopbygges.
Siden da har vi arbejdet med hjertet for at gøre dannelse, demokrati og folkeoplysning levende og nærværende – værdier, vi stadig bygger vores arbejde på i dag.

LOF står for Liberalt OplysningsForbund. Med udgangspunkt i en liberal grundholdning skaber vi undervisning og aktiviteter, der:

  • bygger på respekt for den enkelte og frihed til at være forskellig.

  • giver viden og indsigt, så den enkelte kan tage ansvar for eget liv.

  • formidler oplevelser og læring, der styrker livsglæde og fællesskab.

Vi er ikke kun en del af historien – vi er også en del af nutiden og fremtiden.
Vi tager aktivt stilling til det samfund, vi lever i, og skaber fællesskaber, hvor mennesker mødes, lærer nyt og finder inspiration.

Hos os handler folkeoplysning om meget mere end undervisning – det handler om at blive klogere på sig selv og verden, og om at finde ny energi i hverdagen.
Det kan være gennem bevægelse, kreative fag, aktuelle debatter eller bare glæden ved at være sammen om noget meningsfuldt.

Gennem LOF’s landsorganisation samarbejder vi med LOF-skoler i hele landet – et fællesskab, der styrker både udviklingen og sammenhængskraften i det danske folkeoplysningstradition.

LOF Slagelse-Korsør-Skælskør dækker hele Slagelse kommune og tilbyder kurser, foredrag og fællesskaber tæt på dig. Vi er en af landets største LOF-skoler – og det forpligter. Derfor arbejder vi hver dag på at skabe relevante og inspirerende tilbud, som afspejler vores lokalområde og de mennesker, som bor her.

LOF - Et sted for alle

Hos LOF Slagelse – Korsør – Skælskør er det vigtigt for os, at du føler dig velkommen. Her møder du engagerede undervisere og deltagere, som – ligesom dig – har valgt at være aktive i deres fritid. For når vi lærer noget nyt, deler en oplevelse eller skaber noget sammen, så vokser både fællesskabet og livsglæden.

Har du en idé til et kursus, en aktivitet eller et samarbejde, så hører vi meget gerne fra dig – som privatperson, virksomhed eller forening.

Velkommen til LOF – glæde, viden og livskvalitet i fællesskab.

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email