• Henning Christensen

    Portræt af underviser Henning Christensen

    Jeg har arbejdet som guide og turistvejleder i lokalområdet/Vestsjælland siden 1989. Jeg startede med sejlture på Storebælt, hvor vi fulgte Storebæltsbyggeriet tæt på samt fortællingen om Sprogøs spændende historie, senere har jeg været i Storebælt Udstillingscenter. Jeg har desuden undervist i grøn mad i aften og daghøjskoler, hvor naturens planter også blev brugt som "Spis dit ukrudt".  Den seneste tid har jeg mest brugt min tid på busture til Sprogø fra Korsør og fra Nyborg.
    Jeg ser frem til vandre i lokalområdet og vise jer områdets flotte natur, historiske bygninger og naturens lækre spisekammer.

Omø rundt med turistvejleder

Oplev smuk natur, spændende gamle bygninger og historiske fortællinger

Omø ligger som en perle i Storebælt, lige i skillelinjen mellem Storebælt mod nord og Smålandsfarvandet i syd. Den knap 452 hektar store ø har omkring 12 km. kystlinie. Øen har 162 beboere (pr 1. jan. 2018) og befolkningen er koncentreret i to byer ”Omø Kirrkehavn” og ”Omø By” midt på øen.

Vi mødes ved P-pladsen ved Omøfærgen og går ombord - sejlturen tager ca. 50 min. Når vi ankommer til Omø, holder Omø traktorbussen klar til at køre os rundt på øen. Vi kører først op i nærheden af Skovbanken, øens højeste punkt (24 m.o.h.), hvorfra der i klart vejr kan ses ud over hele øen, samt Storebæltsbroen mod nord. Vi kører til Omø By, som er en af de bedst bevarede landsbyer i regionen. Byen har bevaret sin oprindelige landsbystruktur med gamle gårde, der ligger tæt samlet. Der er gadekær, stendigerne og landsbyhaver.

Vi kører videre ud til Omø Fyr fra 1893. Fyret er 22 m. højt og er stadig i brug. Fyret er i 2019 kommet på frimærke sammen med 4 andre danske fyr. Herfra kører vi tilbage til Omø by, hvor vi skal ind og se Omø Lokalarkiv og Museum også kaldet Historiens Hus, som er indrettet i et tidligere husmandshus fra 1860. Husets sidste ejer Edith Nielsen testamenterede det til ø-arkivet.

Bagefter kigger vi indenfor i Omø Skole, der er en af Danmarks ældste ø-skoler, hvor der har været undervisning i samme lokale siden 1859 - fra den tid da præst og lærer var én og samme person. Den nuværende skoleleder/lærer Svend Åge Jepsen vil fortælle om skolen, og hvordan det er at være lærer for de nuværende 8 elever fra 0.- 6. Klasse.
Vi skal også holde en spise/drikke pause ved byens gadekær (se billedet) og eventuelt handle lidt i Omø's eneste dagligvarebutik LETKØB. Overfor butikken ses et af de mindste huse i byen, samt opslagstavlen "Omø Avis", hvor man kan læse om, hvad der sker på øen.

Vi forlader byen og går mod havnen, hvor vi vil passere Omø Kirke, som er en af Danmarks mindste kirker fra 1828. Vi fortsætter til havnen, hvor man inden vi skal med færgen tilbage til Stigsnæs, kan købe en is eller kaffe og kage m.m. i Omø Havnegrill. Turen slutter, når færgen er i havn i Stigsnæs.

Prisen inkluderer traktorkørsel på øen med turistvejleder, men er ekslusiv færgebillet.
Færgenbilleten koster ca. 60 kr. pr. voksen.

LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem, ved at klikke her: oplevdanmark

Praktisk info

Tag fodtøj på til ujævnt terræn.
Hvis det regner, tager vi regntøj på og går turen. 

På turen holder vi en frokostpause undervejs.
Medbring madpakke og vand samt evt. te/kaffe.
Nummer
212027 - Omø rundt med turistvejleder
Første mødegang
lørdag den 04.09.21 kl. 08:45 - 14:45
Undervisere
Adresse

Stigsnæs Færgehavn, Stigsnæs landevej 600 , 4230 Skælskør

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 365,00
lørdag den 04.09.21

Kl. 08:45 - 14:45

Henning Christensen

Stigsnæs landevej 600 , 4230 (P-plads)

Se på kort