• Anette Nielsen

    Hej, jeg hedder Anette og jeg ejer Anettes Bed & Breakfast Falster. Mit B&B åbnede i sommeren 2020 og i den forbindelse har jeg været hele turen igennem med alt det praktisk i forbindelse med åbning af et Bed & Breakfast. Jeg underviser nu derfor i, hvordan man åbner et B&B.

    Om vinteren hjælper jeg mindre virksomheder med deres marketing – især den der er gratis eller næsten gratis.

    Og så brygger jeg cider! Når jeg altså ikke drikker det, læser om det eller rejser ud og besøger ciderbryggerier.

Sådan åbner du et Bed & Breakfast - begynderkursus

Drømmer du om at åbne et Bed & Breakfast ?

Sådan åbner du et Bed & Breakfast - begynderkursus

LOF i Slagelse udbyder nu for første gang et kursus i at åbne og drive et Bed & Breakfast.

Vil du gerne sætte tempoet ned og hygge om turister og andre gæster? Nu har du muligheden for at lære, hvordan du giver dem en god oplevelse og samtidigt sikrer dig selv en fair indtægt.

Kurset er både for dig, der overvejer at drive et B&B som deltidsbeskæftigelse og dig der ønsker at leve af det. Du er også velkommen, hvis du leger med tanken om at leje ud gennem AirBnB.

Hvis du allerede er i gang, vil du helt sikkert også komme hjem med gode tips for vi dykker også ned i annoncering, gratis reklamemuligheder og sociale medier.

Kurset er et weekendkursus, der foregår over to dage. Her vi kommer igennem alle de praktiske ting du skal forholde dig til – både før og efter du åbner.

Vi kommer bl.a. omkring økonomi, moms og fradrag, forskellige typer af overnatningsmuligheder, gæstetyper, hvordan du prissætter dit sted, hvad du kan forvente at omsætte, hvor du kan reklamere gratis og betalt og om du skal have en hjemmeside og et bookingsystem.

Vi ser også på den optimale indretning af dit sted, hvilke fordele og ulemper det har at bruge booking.com og AirBnB, de forskellige sæsoner, hvordan en dag forløber i højsæsonen og hvordan du leverer den bedste service til dine gæster.

Ekstra god service betyder nemlig alverden i forhold til gode anmeldelser!

Formålet med kurset er at klæde dig på ift. alt det praktiske, men også give dig en forståelse for, hvordan hverdagen forløber. Når du går hjem, skulle du gerne være helt afklaret ift. om et B&B passer til dig og din livsstil (og resten af husholdningens).

OBS: Kurset er et weekendkursus, som starter på forskellige tidspunkter.

Lørdag d. 8. oktober
13.00-17.00

Søndag d. 9. oktober
10.00-16.00
Frokostpause – husk madpakke



LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus














Praktisk info

2 mødegange

OBS: Kurset foregår over en weekend, lørdag den 8. og søndag den 9. oktober. De to dage har forskellige starttider og sluttider.

Der er indlagt tid til frokostpause søndag og kaffepauser skal vi selvfølgelig også holde. Husk din egen forplejning.

 

Mødegange                 Lørdag den 8. oktober kl. 13-17

                                 Søndag den 9. oktober kl. 10-16

Nummer
222033 - Sådan åbner du et Bed & Breakfast - begynderkursus
Første mødegang
lørdag den 08.10.22 kl. 13:00 - 17:00
Undervisere
Adresse

Slagelse Bibliotek, Stenstuegade, 4200 Slagelse

Se på kort

Mødegange
2
Pris
Almen
DKK 475,00
lørdag den 08.10.22

Kl. 13:00 - 17:00

Anette Nielsen

Stenstuegade, 4200 (Mødelokale 2)

Se på kort

søndag den 09.10.22

Kl. 10:00 - 16:00

Anette Nielsen

Stenstuegade, 4200 (Mødelokale 2)

Se på kort