• Kresten Hillerup

    Portræt af Kresten Hillerup

    Jeg er en passioneret selvlært kok og har sammen med min kone i længere tid eksperimenteret med vilde urter og tang i madlavning.
    Min kulinariske og historiske viden om urter vil jeg bruge i mine kurser, hvor jeg bla. vil informere om de enkelte urters særlige egenskaber, smag i mad og med hvilke madvarer de swinger godt.
    Mit største fokus vil være, at i, kursisterne, tager det store spring og med sikker mavefornemmelse, skal kunne genkende urterne med jeres sanser og tage dem hjem i eget køkken og tilberede dem uden frygt.
    Jeg vil også komme ind på urternes historie og hvad vores forfædre, druider og kloge koner, brugte urterne til før og efter kristendommens indtog.

    Jeg har erfaring med at undervise fra en intern skole på en døgninstitution.
    Jeg er fotograf og har bl.a. arbejdet på på magasinet Østrogen (aller – Pernille Ålund). Derudover har jeg flere gange været dommer i forskellige fotokonkurrencer og lavet flere historiske undervisningsvideor for forlaget Alinea.

    Min hustru Siri deltager som frivillig i mine kurser. Hun er udannet kok fra Hotel Continental i Oslo og har arbejdet et år som kok i Paris samt været køkkenchef på Cafe Alma. Derudover har Siri en professionsbachelor i ernæring og sundhed og har været underviser på kursusafdelingen på Hotel - og Restaurantskolen i Valby.

    Vi er begge meget sociale mennesker, der hurtigt skaber relationer med fremmede og har det nemt med uformel kontakt.


Duft, Pluk og Spis - med fokus på tang og strandurter

Få en uforglemmelig sanselig og kulinarisk oplevelse fra det nye nordiske køkken

Målet med kurset Duft, Pluk og Spis er at komme ud i naturen og sammen få en sanseoplevelse, hvor vi i fællesskab smager, dufter, føler og ser på urterne, vi finder. Vi vil undervejs nyde forårets komme og fokusere på glæden ved lyset, forårets genkomst og den symbolske genfødsel af livet, som vi alle bevidst eller ubevidst savner gennem vinteren. Ud af foråret og den første sol, springer de første urter frem.

Kresten og Siri fortæller om urternes historiske betydning for vores forfædres køkken og medicin, og giver eksempler på, hvordan du kan bruge urterne i egen madlavning. Du lærer også om de ernæringsmæssige fordele ved de vilde urter og de små ulemper, der dog er for nogle urter, som man bør kende.

Vi fokuserer de ”nemme” og let genkendelige urter, som eksempelvis ramsløg, brændenælde, tidsler, bøgeblade, skovmærke, skvalderkål og løgkarse fra skoven.

Fra stranden kan næsten alle urter spises og her kan vi i sagens natur kun bruge dem, der findes på stranden lokalt. Vi regner med at finde strandmælde, strandarve, strandbede, strandsennep og lægekokleare på stranden lokalt - af det kan vi lave salater og f.eks. pesto.

Vi medbringer hver gang mad, som koster 100 kr. pr. person. Menuen står på omelet med fundne urter i, salater, surdejsbrød og urtepesto. Evt grillede tidsler og grøntsager.

Vi mødes kl. 14.00 og starter med at gå i skoven og på stranden for at samle tang og urter.
Den sidste times tid bruges til at rigge vores medbragte mad til, lave pesto og andet af det, vi har plukket og hygge os med maden om bålet.

Billedgalleri af tang og forskellige urter, som man kan finde i danske skove og strande:



LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus

LOF har også mange spændende oplevelser i hele Danmark - dem kan du se her: oplevdanmark

Praktisk info

Mødsted i Korsør Lystskov:
Vi mødes på parkeringspladsen ved toilettet inde i skoven.
Drej ind mod Comwell Klarskovgaard fra Skovvejen lige ved campingpladsen. Følg vejen mod Comwell Klarskovgaard, til du når en skillevej med skilt til WC til højre og Klarskovgaard til venstre. Drej til højre – og parker bilen på p-pladsen ved toilettet. Her er mødestedet.

Udgifter til mad som underviseren medbringer afregnes direkte med underviseren på dagen. Der må forventes en udgift til mad på ca. 100 kr.
Nummer
221019B - Duft, Pluk og Spis - med fokus på tang og strandurter
Første mødegang
lørdag den 18.06.22 kl. 14:00 - 17:00
Undervisere
Adresse

Korsør Lystskov,

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 240,00
lørdag den 18.06.22

Kl. 14:00 - 17:00

Kresten Hillerup

4220 (P-pladserne v. toiletbygningen)

Se på kort