LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A, 1.
LOF på FacebookPortræt af underviser Barbara Borgelin
Barbara Borgelin har beskæftiget sig med musik hele livet og er vokset op med musikere i hjemmet. Hun har en universitetsuddannelse i musik bl.a. med eksamen i sang, hørelære, nodeteori, klaver, kordirektion og arrangement. Hun har undervist i over 30 år i solo-sang og har sideløbende været dirigent for flere kor.
Barbara har sunget og spillet mange koncerter både som sanger og musiker, såvel klassisk som rytmisk, og idag udgiver hun rytmisk musik fra eget studio og pladeselskab. Herudover har hun coachet flere sangelever i frasering, stemmeteknik og inspiration til at udgive sange.
Tilmeld dig enten solosang eller klaverundervisning med Barbara, og fordyb dig i musikken:-)
SOLOSANG:
Drømmer du om at afprøve, udvikle og forbedre dine sangevner, så har du den optimale mulighed her. Solosang er for alle, som elsker at synge og gerne vil lære at synge bedre uden slid af stemmen. Barbara underviser i alle genrer inden for klassisk og rytmisk. Fx. opera, musical, viser, pop, rock, jazz, blues.
Undervisningen tager udgangspunkt i hver enkelt elevs evner og ønsker om, hvad du gerne vil træne. Undervisningen kan indeholde:
- Stemme-opvarmning og støtte-øvelser (Lær at bruge kroppen rigtigt, så stemmen ikke knækker / bliver hæs). Lær sund stemmebrug.
- Vejrtrækningsteknik. Bliv bedre til at synge høje / dybe toner.
- Udtryk. Frasering.
- Nodelæsning og hørelære. Fx relevant for elever, der skal træne med henblik på at søge optagelse på konservatoriet eller som forberedelse til studieindspilning. Måske har du lyst til at lære at improvisere (fx i jazz)
- Lære nye sange - eller få tips og tricks til at skrive din egen sang
- Coaching i, hvordan man kan udgive sin egen sang.
- Performance (Måske skal du til audition til en sangkonkurrence og vil gerne være helt klar i teknikken og performance delen)
Undervisningen er også for begyndere, der gerne vil lære at synge.
KLAVERUNDERVISNING:
Rytmisk / Klassisk
Lær at anvende akkorder, skalaer, intervaller, harmonik, hørelære, improvisation og nodelæsning - alt efter dit behov.
Måske kunne du tænke til at lære at akkompagnere dig selv til et par sange, blive en del af et lille band eller at spille et klassisk værk for klaver? Eller du vil søge ind på en musikuddannelse og skal til optagelsesprøve?
Du skal have adgang til klaver eller keyboard, da der må påregnes hjemmeøvning for at kunne nå dit mål.
OBS:
Det gælder for alle kurser i musik og sang, at 1 undervisningsgang er 22,5 minutter for den enkelte deltager.
Ønsker du undervisning sammen med en ven i en hel lektion (45 minutter), så skal I tilmelde jer hver for sig, og to sammenhængende tider aftales med kontoret.
HVORDAN TILMELDER JEG MIG?
Ring til kontoret for ledige tider samt aftale af tidspunkt - tlf. 58525681 eller send en mail til lof@lof-slagelse.dk
Solskinsskolen - Skælskør Skole, Skolevej 8, 4230 Skælskør