LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A. 1. tv., 4200 Slagelse
LOF på FacebookLandsbykoret er et blandet kor på ca. 50 medlemmer. Koret blev startet i november 1988. Charlotte Nielsen har været korets leder siden 1998. Hun er desuden organist i Kirke Stillinge og Hejninge kirker.
Kirke Stillinge er Landsbykorets base, og skolens musiklokale danner rammen for de ugentlige koraftener fra september til påske. Til jul og ved forårskoncerten synger vi i Stillinge kirke.
Koret har en fin fordeling af de fire stemmegrupper og synger således fortrinsvis firestemmige sange. Repertoiret er alsidigt: nyt og gammelt, lettere klassisk, swing, underholdning, pop, en smule engelsk, mest dansk.
Landsbykoret er for alle, der lægger vægt på at have det rart sammen og opleve glæden ved at synge. Eneste forudsætning for at deltage: Man skal kunne synge rent. Ingen optagelsesprøve.
For oplysninger om ledig plads, pris eller andet, kontakt:
Formand Henning Jensen tlf. 30 29 91 72 eller mail henningjensen@outlook.dk
Korleder Charlotte Nielsen tlf. 20 16 31 53 eller mail slotsgade42@stofanet.dk
Stillinge Skole, Bildsøvej 80 B, 4200 Slagelse