LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A. 1. tv., 4200 Slagelse
LOF på FacebookPortræt af guitarlærer Nikolaj Nielsen
Jeg er guitarlærer - delvist uddannet fra det alternative rytmiske konservatorium og musikvidenskabligt institut i Kbh. Jeg er desuden uddannet som musikpædagog fra Skovtofte Seminarium.
Jeg har altid har haft interesse for musik og guitar, og er særligt interesseret i nye læringsmetoder. “Vi plejer” irriterer mig lidt og jeg tænker over, hvordan man kan gøre indlæringen mere effektiv og enkel.
Derfor har jeg også været med til at udvikle 1fingerguitar, som er tænkt som en måde at gøre det at spille guitar lettere tilgængelig for flere.
Jeg tager altid godt imod nye elever, fordi en god oplevelse for eleven, giver en tryghed, der er vigtig for at kunne lære nyt.
Jeg arbejder også som socialpædagog og jeg underviser med glæde mennesker med forskellige udfordringer, diagnoser mv.
Hvis du allerede er meget dygtig, på MGK niveau eller tilsvarende finder vi sammen ud af, om vi kan bruge hinanden til noget - ellers henviser jeg til en anden guitarlærer.
Har du spørgsmål til mig som underviser, blues kurset, 1fingerguitar kurset eller noget som helst andet, så skriv gerne en mail til niko1768@icloud.com
Jeg glæder mig til at møde dig:-)
Du har måske altid godt kunne tænke dig at lære at spille på et instrument, men har tænkt det var for svært og det kunne du nok ikke lære. Du føler dig måske ikke særlig musikalsk - måske har nogle endda sagt til dig du er tonedøv og skal holde op med at prøve.
- Det skal du ikke. Det er aldrig for sent at lære noget nyt og spændende.
Måske har du altid syntes det var megafedt at høre musik og været misundelig på dem, der kunne spille guitar. Føre sig frem ved et lejrbål, spille en kærlighedssang for konen eller manden eller måske spille nogle sange med ungerne på jobbet i børnehaven. Det kan også være, at du gerne vil spille for nogen fra din klasse eller din bedstefar. Eller måske er guitarspil noget, du vil have helt for dig selv.
- Det er op til dig.
Om du er ung eller gammel, mand eller kvinde, barn eller voksen, hurtig eller langsom betyder ikke så meget. Har du et ønske om at lære at spille guitar eller er du bare nysgerrig er du meget velkommen.
1fingerguitar er for alle.
Du kan selvfølgelig ikke bare lige lære at spille som en guitargud på en sæson, men måske kan du få en forsmag på det at spille guitar og åbne en dør på klem til et nyt og ret fantastisk (synes jeg) univers af toner, rytmer og musik, der med lidt held og flid kan give dig en kæmpe glæde, du ikke har prøvet før.
Er du blevet nysgerrig så kom og vær med.
Om 1fingerguitar
1fingerguitar er et nyudviklet guitarlærings metode, der guider dig ind i guitarens verden -trin for trin. Det er en metode, der gør det enklere og arbejder med motivation.
Det går ud på, at jeg stemmer din guitar i det, der hedder en open tuning. Jeg lærer dig nogle enkle akkorder (greb) De fleste er med 1 eller to fingre. Vi spiller dem sammen og vi tager udgangspunkt i dine ønsker og dit niveau.
Jeg guider dig gennem processen og er det for svært, gør jeg det nemmere. Er det for nemt gør jeg det sværere. Det smarte er, at vi bruger de samme akkorder til flere forskellige sange og du bliver derfor bedre til dem du øver. Vi varierer i toneleje med en capo. Man kan både spille fingerspil, akkorder, melodi og solo og vi starter med nogle enkle øvelser. Jeg forklarer dig det hele trin for trin.
Der er ingen krav til øvning og der er ingen lektier. Det er 100% dit projekt og jeg er din guide.
Ring til kontoret for aftale af tidspunkt - tlf. 58525681 eller send en mail til lof@lof-slagelse.dk
8 mødegange.
Én undervisningsgang er ca. 25. minutter.
Du skal medbringe din egen guitar, så du også kan spille hjemme. Du kan bruge alle guitarer. En western, spansk (klassisk) eller en elguitar. Er der gået en streng eller trænger den til nye, kan jeg hjælpe dig med at sætte dem på. Så bruger vi en øvegang på det og jeg viser dig hvordan man gør.
Der er ingen krav til øvning og der er ingen lektier. Det er 100% dit projekt og jeg er din guide.
Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør