LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A. 1. tv., 4200 Slagelse
LOF på FacebookPortræt af klaverunderviser Jette Hallig
Jeg blev klaverunderviser ved LOF i 2017, fordi jeg ønskede at blive ved med at lære musik fra mig.
Klaveret har
været mit hovedinstrument, siden jeg startede hos Bodil Heister i en meget ung
alder. Jeg har studentereksamen med musik som højniveaufag og en bachelor i
musik fra Københavns Universitet. Jeg har undervist i mere end 20 år på et
gymnasium og har haft tysk ved siden af.
Jeg har også undervist i korsang i Slagelsekoret og til frivillig musik.
Musik er en udtryksform, som skaber glæde. Formålet med at øve klaverspil er at udvikle sin musikalitet og kunne dele spillet med andre, der spiller eller synger. Stolthed over at kunne noget musikalsk, står højt på min ønskeliste for eleverne.
I korets 50-årige repertoire har både mindre og større klassiske værker haft centrale roller. Det vil fortsætte i den kommende periode med især nordiske komponister både fra moderne og ældre stilarter.
Der synges flerstemmigt blandet kor, både tre- og firstemmige sange, og genrerne er både viser, kirkelige og verdslige sange, lejlighedssange og sange på latin. Koret synger på dansk, tysk, engelsk og de nordiske sprog.
Vi lægger stor vægt på den sociale side og gør os umage med at lave rammer for samvær og fælles oplevelser.
Til efteråret synger koret smukke satser af Benny Andersen, Erling Kullberg, Knud Jeppesen, desuden arbejder det med satser fra Kor 72 og Danske Folkekors udgivelser. Koret optræder gerne i foreninger, kirker, teater, koncerthuse og hvor der i øvrigt trænger til et musikalsk indslag.
Koret optager nye medlemmer på alle stemmer, nodekendskab er ikke et krav, det er dog vigtigt at være lidt øvet sanger og kunne lide at optræde.
GIV KORSANG EN CHANCE I ET SERIØST ARBEJDENDE KOR.
Kontakt formanden John Anderberg via ja@anderbergklima.dk eller besøg www.slagelsekoret.dk - dette gælder også, hvis du ønsker information om korprøver og koncerter.
Baseret på korets nuværende størrelse anslås prisen til ca. kr. 750,- pr. halvår, som opkræves af koret.
Aktivitetscenter Midgård, Skolegade 8, 4200 Slagelse