Yoga Workshop med Meiya i Østre Anlæg
Brug én lørdag formiddag med at dyrke yoga i naturen
Yin Yang Yoga
Kom og vær med til vores udendørs 2 timers yoga med frisk luft, solskin, bevægelse, hygge og meget mere.
Vi vil gerne invitere dig til en workshop med kombination af to stilarter af yoga - vi samler fordelene ved passivt at holde yogastillinger med mere dynamiske sekvenser og stående stillinger.
For en afbalanceret yogapraksis har vi brug for både Yang- og Yin-elementer. Vi starter dynamisk (Yang) med rytme og gentagelse som Vinyasa Flow, derefter med længere holdte stillinger (Yin) for at slappe af og berolige nervesystemet.
Vi slutter med en skøn afspænding, hvor kroppen giver slip og du og din krop kan mærke effekt af afbalancering af yin og yang engergier.
Fordele ved Yin Yang Yoga praksis:
Yang Yoga
- Styrker og toner kroppen
- Forbedrer fleksibilitet og cirkulation
- Øger udholdenhed
- Beroliger sindet ved at invitere os til at synkronisere bevægelse med åndedræt
- Fjerner spændinger og forhindringer i kroppen for at tillade åndedræt og prana
(energiflow) at flyde.
Yin yoga
- Stimulerer meridianerne (energikanalerne) og bringer balance til organerne i
kroppen
- Forbedrer fleksibilitet og ledmobilitet
- Beroliger og afbalancerer sind og krop
- Reducerer stress og angst
- Virker dybt på bindevævet (fascia, sener og ledbånd)
- Kan forberede udøveren til meditationspraksis
Yoga workshoppen er for alle - øvelserne justeres, så både begynderen og den øvede bliver udfordret.
Vi har reserveret et lokale på Østre Skole, hvis vejret skulle blive dårligt.
Medbring din egen måtte, tæppe og drikkedunk.
Jeg glæder mig til at se dig.
LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her:
weekendkursus
Praktisk info
1 mødegang.
Vi beder hver deltager om at medbringe egen yogamåtte/træningsmåtte eller tæppe til at ligge på til undervisningen