• Charlotte Østergaard

    Portræt af underviser Charlotte Østergaard

    Jeg er uddannet underviser, formidler og forsker i idræt og bevægelse fra Københavns Universitet med musikvidenskab som tilvalgsfag. Desuden har jeg uddannelser som massageterapeut og lydterapeut. Jeg har både gennem mine uddannelser samt gennem min livslange bevægelses- og sangpraksis erhvervet mig en dybdegående viden og forståelse for kroppen og dens muligheder for udfoldelse.   

    Jeg underviser på flere forskellige bevægelses- og motionshold på gulv og i bassin. Derudover underviser jeg også i rytmik og bevægelse for børn og deres forældre. Jeg har arbejdet som underviser siden 2005. I aftenskoleregi har jeg undervist siden januar 2019. Ud over at undervise på aftenskoler arbejder jeg også som massør og personlig træner.

    For mig som underviser er det vigtigt, at man som deltager føler sig godt tilpas og mødt i sine behov, hvad enten det er motionstræning for fuld musik og højt humør eller på hensyntagende hold, med plads til særlige behov og øvelser.

    Bevægelsesglæde og øget kropsbevidsthed er vigtige fokusområder i min undervisning. Jeg har fokus på at undervisningen er så varieret som muligt, således at vi får arbejdet med at få pulsen op, øget smidigheden, styrket balance og kropsfornemmelse. Musik og bevægelse hænger uløseligt sammen for mig, så jeg gør meget ud af at lave playlister, som motiverer til bevægelse.



Rytmik og bevægelse for børn 1-3 år

En unik mulighed for dig som forældre

Deltag i unik workshop med sang, musik, leg og bevægelse, der stimulerer dit barns sansemotoriske udvikling.

Vi synger og laver bevægelser til børnesange, vi sætter fantasien i spil og rider ud og fanger vilde dyr med vores lasso. Vi hopper og danser eller leger farlige løver eller noget helt tredje. Der er plads til både de vilde lege med energi og kraft og de stille stunder med plads til at mærke og opleve tæt sammen.

Rytmik bygger på et fællesskab. Legen er i fokus mellem børnene og mellem forældre og barn. Vi er sammen om legene samtidig med at alle deltager på sit eget motoriske niveau. Rytmik tager udgangspunkt i den frie bevægelsesleg og bevægelsesglæde, hvor krop, stemme og fantasi er i fokus. 

Holdet er på 45 minutter pr. gang, og strækker sig over 2 gange.


LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus

Praktisk info

2 mødegange.

Påklædning:
Tøjet skal være nemt at bevæge sig i.
Nummer
21V050 - Rytmik og bevægelse for børn 1-3 år
Første mødegang
lørdag den 13.11.21 kl. 09:00 - 09:45
Undervisere
Adresse

Fabrikken - Center for sundhed, Ndr. Ringgade 59, 4200 Slagelse

Se på kort

Mødegange
2
Pris
Almen
DKK 120,00
lørdag den 13.11.21

Kl. 09:00 - 09:45

Charlotte Østergaard

Ndr. Ringgade 59, 4200 (LOF's motionslokale)

Se på kort

lørdag den 20.11.21

Kl. 09:00 - 09:45

Charlotte Østergaard

Ndr. Ringgade 59, 4200 (LOF's motionslokale)

Se på kort