LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A. 1. tv., 4200 Slagelse
LOF på FacebookHjerneforsker, professor, jazzbassist og komponist.
Peter Vuust er jazzbassist, hjerneforsker, komponist og orkesterleder. Foruden sin medvirken i flere end 90 pladeindspilninger, heraf seks som orkesterleder, er Peter også professor på både Det Jyske Musikkonservatorium og på Aarhus Universitet. Han er desuden en internationalt anerkendt hjerneforsker og leder af grundforskningscenteret Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.
Med Peter Vuust får man den unikke blanding af jazzmusiker og forsker i verdensklasse. Med afsæt i sin brede praktiske og teoretiske viden om musik og hjerne ses han ofte i medierne som ekspert på området. Han er desuden en eftertragtet foredragsholder, der på skarp og underholdende vis formidler sin egen og anden relevant forskning, særligt hos virksomheder, offentlige organisationer, musikskoler, højskoler og gymnasier.
I sine foredrag tager Peter Vuust blandt andet afsæt i, hvorfor vi har musik? Hvad sker der i hjernen, når du får gåsehud af din yndlingsmusik? Hvad bestemmer vores musiksmag? Kan musik øge din intelligens? Hvad kan du som leder lære af en jazzmusiker? Hvorfor nedsætter musik vores smertefølelse? Hvad er forskellen mellem musik og sprog? Hvordan styrker du dine kreative evner? Hvad har Sting med hjerneforskning at gøre, og har musik en fremtid i sundhedssektoren?
Mød Peter Vuust i LOF's populære foredragsrække MANDAGSTRÆF.