Christoffer Theis Larsen

Jeg er performer, sanger, sangskriver, poet, instrumentalist, producer og DJ - og har altid arbejdet med musik og tekst - lige fra jazz, kormusik over klassisk musik til elektronisk- og populærmusik.

Jeg har en baggrund i teater og jazz - og min musik tager ofte udgangspunkt i performance, og jeg kombinerer dermed ofte min interesse for teater og poesi i musikken.
Musik har altid været den største del af mit liv - og med en baggrund som saxofonist og jazzmusiker startede jeg min karriere som instrumentalist og session-musiker. De senere år har jeg fordybet mig i tekstskrivning og poesi og har specialiseret mig i sang og tekstskrivning.

Igennem mit studie på Rytmisk Musikkonservatorium (Rythmical Music Conservatory - RMC) har jeg udviklet metoder og teknikker til at sætte mig selv i et kreativt rum, som understøtter den personlige kunstneriske udvikling og proces. Jeg brænder for at hjælpe andre til at arbejde med deres kreativitet og understøtte deres personlige kunstneriske proces - om det så er at kunne skrive en sang - eller leve et liv som udøvende musiker.

Jeg er selv udøvende musiker og brænder for at give totaloplevelser - både som performer, formidler og musiker. I 2017 startede jeg projektet “Dronning”, som efterfølgende er blevet mit kunsternavn.

Kontaktoplysninger