Cristina Buscemi

Portræt af underviser Cristina Buscemi

Jeg er meget passioneret, jeg elsker at lære fra mig, men det der gør mig mest glad, er at undervise kursister, som ønsker at begå sig på et nyt og fremmed sprog såsom italiensk. Jeg brænder for at inspirere og stilladsere kursister til at udvikle deres sproglige kompetencer samt kulturforståelse. Endvidere elsker jeg at videredele min viden om den italienske kultur, arkitektur og kunst samt madretter. Gennem min undervisning er det essentielt for mig at bryde op med de fordomme og syn på stereotyper, som kan forekomme, hvis ikke man kender til den italienske kultur.

Jeg har dygtiggjort mig gennem min uddannelse, hvor jeg har gennemført to kandidatgrader. Den første kandidat jeg uddannede mig i var “Europæiske Sprog og Kultur” på italiensk, engelsk og fransk i Italien. Yderligere var min anden kandidat i engelsk på Københavns Universitet. Dernæst har jeg seks års erfaring med undervisning på italiensk på alle niveauer fra nybegyndere til øvede kursister, som fandt sted på aftenskoler i Danmark. Jeg har ikke kun undervist i sproget og grammatikken, men samtidig forståelsen for italiensk litteratur, kunst, politik og samfundsforhold. Jeg har også arbejdet som tolk samt i et turistbureau.

Jeg født på Sicilien og taler flydende italiensk, da det er mit modersmål. Her er jeg opvokset i et italiensk samfund, hvor natur, kultur, arkitektur og mad går i et med hinanden. Derudover nyder jeg at rejse, lytte til klassisk musik, spille klaver, læse litteratur og kokkerere velsmagende italiensk mad.

Kontaktoplysninger