Klaus Bundgård Povlsen

Klaus Bundgård Povlsen - foredragsholder til Mandagstræf efterår 2022

TV Avisens Klaus Bundgård Povlsen har en omfattende erfaring som politisk journalist og TV-mand samt som en lun, skarp og sikker moderator/ordstyrer for debatter og arrangementer over hele Danmark. Klaus er kendt fra DR som vært gennem 20 år på en stribe programmer. Altid med et glimt i øjet og en hurtig replik. Fra det satiriske, politiske magasin Indefra på DR2 i 1999 via debatten og Kontant til TV AVISEN.

Inden TV-tiden har Klaus Bundgård Povlsen været skrivende journalist på Politiken i godt ti år, ikke mindst på Christiansborg, samt halvandet år på BT i 1980’erne. En lang journalistkarriere fuld af oplevelser og indtryk. Ikke mindst af magten – politikernes gøren og laden på Christiansborg. Hundredevis af interviews er det blevet til gennem alle årene – fra Kronprins Frederik og skiftende statsministre til indsatte i Vridsløselille. Og hundredevis af overrumplende og sjove oplevelser bag skærmen – der hvor dyre sekunder gør forskellen på at kikse eller komme i luften!


Kontaktoplysninger

Kurser med Klaus Bundgård Povlsen