Charlotte Østergaard

Portræt af underviser Charlotte Østergaard

Jeg er uddannet underviser, formidler og forsker i idræt og bevægelse fra Københavns Universitet med musikvidenskab som tilvalgsfag. Desuden har jeg uddannelser som massageterapeut og lydterapeut. Jeg har både gennem mine uddannelser samt gennem min livslange bevægelses- og sangpraksis erhvervet mig en dybdegående viden og forståelse for kroppen og dens muligheder for udfoldelse.   

Jeg underviser på flere forskellige bevægelses- og motionshold på gulv og i bassin. Derudover underviser jeg også i rytmik og bevægelse for børn og deres forældre. Jeg har arbejdet som underviser siden 2005. I aftenskoleregi har jeg undervist siden januar 2019. Ud over at undervise på aftenskoler arbejder jeg også som massør og personlig træner.

For mig som underviser er det vigtigt, at man som deltager føler sig godt tilpas og mødt i sine behov, hvad enten det er motionstræning for fuld musik og højt humør eller på hensyntagende hold, med plads til særlige behov og øvelser.

Bevægelsesglæde og øget kropsbevidsthed er vigtige fokusområder i min undervisning. Jeg har fokus på at undervisningen er så varieret som muligt, således at vi får arbejdet med at få pulsen op, øget smidigheden, styrket balance og kropsfornemmelse. Musik og bevægelse hænger uløseligt sammen for mig, så jeg gør meget ud af at lave playlister, som motiverer til bevægelse.



Kontaktoplysninger