Anne-Grethe Bjarup Riis

Anne-Grethe Bjarup Riis - foredragsholder til Mandagstræf efterår 2022
Hvidstengruppen II – De efterladte

Kom med bag om filmen Hvidstengruppe II – De efterladte, hvor Anne-Grethe Bjarup Riis fortæller om det omfattende arbejde som filminstruktør med dette krigsdrama, som er et grufuldt kapitel i danmarkshistorien og som aldrig før er fortalt. 

Bjarup Riis viser filmklip og billeder, og fortæller om det enorme researcharbejde, som ligger til grund for filmen. Om de historiske karakterer og det enorme skuespillercast, hvordan man forvandler et manuskript til en levende fortælling, og hvordan hun arbejder med skuespillerne, psykologien og dramaturgien.

Vi hører om udfordringerne ved at genskabe et historisk korrekt univers; De hvide busser, bombeflyene, kvindefængslerne, guillotinen, makeup og kostumer lige fra fangedragter og uniformer til hundedækkener med SS-logo.  

Et utroligt spændende foredrag af Anne-Grethe Bjarup Riis, der tager os med bagom filmen og giver os et indblik i, hvordan hun arbejder som instruktør.

Kontaktoplysninger

Kurser med Anne-Grethe Bjarup Riis