LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A, 1.
LOF på FacebookBrænder du for at formidle og undervise? Vi er altid på udkig efter dygtige undervisere og foredragsholdere M/K.
Vi søger undervisere i:
YOGA i Skælskør
Vi søger en instruktør i yoga til at overtage et hold i Skælskør. Holdet er vant til både dynamiske og statiske yoga-øvelser. Opstart i efteråret efter nærmere aftale med den nye underviser (gerne uge 34).
Kontakt leder Helle Jacobsen på mail: hellejac@lof-slagelse.dk.
Bålmad for mænd
Er du god til at lave mad på bål og være den samlende figur i et fællesskab af mænd? Elsker du at være udendørs? Og kan du lide at undervise?
Vi vil rigtig gerne starte et hold op (igen) i september 2025, og vi taler om den nærmere planlægning, som selvfølgelig også skal passe i dit program.
Kontakt leder Helle Jacobsen på mail: hellejac@lof-slagelse.dk.
Musik (instrumenter)
Vi har travlt og stor efterspørgsel på undervisning i musik - og søger derfor undervisere i et instrument, fortrinsvist i Slagelse og også gerne Korsør og/eller Skælskør.
Om jobbet:
Solo-undervisning med 2 kursister pr. lektion (på 45 minutter i alt).
Du skal kunne undervise i dit instrument og meget gerne også node- og hørelære (ikke et krav).
Kontakt leder Helle Jacobsen på mail: hellejac@lof-slagelse.dk.
Vi søger altid kvalificerede og dygtige undervisere
Hvis du brænder for at undervise i noget, som du også tror på, at andre gerne vil lære, så kontakt os for at høre om muligheder, løn m.m. Vi underviser inden for Folkeoplysningsloven, og må undervise i næsten alt - dog ikke noget med test, behandling og eksamener. Det kan være stort set alt - og vi opretter det gerne - hvis der er interesse for det.
Vi har mange forskellige undervisere - både mænd og kvinder - lige fra ganske unge til den ældste - som er over 80 år.
Vi er altid på udkig efter dygtige undervisere, som vil skabe et lærende fællesskab sammen med andre voksne. Er din passion inden for det kreative, sprog, bevægelse eller noget helt andet er det måske dig, vi mangler. Sammen kan vi finde den model, der passer både dig og LOF, uanset om det er en enkeltstående aktivitet, et weekend-kursus eller et kursus over længere tid.
Pt. er lønnen 320,32 kr. plus feriepenge på 12,5% = 360,36 pr. undervisningslektion. En undervisningslektion er defineret som 45 minutters undervisning og 10 minutters pause (i alt 55 min.).
Indeholdt i lønnen er en forberedelsesfaktor på 1,6. Hvis du er i A-kasse, er det denne faktor, A-kassen skal have oplyst.
Kontakt os for en uforpligtende snak - vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til mig på mobil 2240 5852 eller mail hellejac@lof-slagelse.dk. Vi gemmer uopfordrede ansøgning i op til et halvt år - og det er kun mig som leder, der modtager mail på denne mailadresse.
Nederst kan du se lidt mere om, hvem LOF er - og hvad vi står for: Vores kernefortælling.
Hilsen Helle Jacobsen,
Leder, LOF Slagelse-Korsør-Skælskør