I LOF passer vi godt på hinanden

I LOF passer vi godt på hinanden

Vi gennemfører alle vores aktiviteter, så de altid følger myndighedernes gældende retningslinjer og forventer vores deltagere gør det samme.

Midlertidig nedlukning
Alle vores aktiviteter er udskudt fra d. 9. december 2020 og foreløbig frem til den 7. februar 2021

Det gælder for alle vores aktiviteter som foregår indendørs. Udendørs aktiviteter må fortsætte i denne periode.

Så snart vi ved, hvornår vi må genoptage vores aktiviteter, får alle vores deltagere besked direkte via mail eller SMS. 

Skal vi holde lukket i længere tid får alle vores deltagere og undervisere direkte besked.

Vi forventer at den manglende undervisning udskydes til senere. Alle deltagere vil få besked om dette i det nye år. 

Forsamlingsforbud
Der kommet en justering af retningslinjen for forsamlingsforbuddet på max. 10 personer. Formuleringen fra kulturministeriet lyder som følger:

”Personer som er til stede i kraft af arbejdsforhold, indgår ikke i opgørelsen af de 10 personer, der maksimalt må være til stede til et arrangement mv.
Det betyder, at der f.eks. kan være én eller flere undervisere, instruktører eller lignende til stede samt 10 udøvere, hvis underviseren mv. er til stede i kraft af et arbejdsforhold.”

Det betyder, at der på alle hold må være max. 10 deltagere og en underviser. Forsamlingsforbud gælder indtil videre frem til og med den 28. februar 2021. Alle berørte kursister har fået besked. 

Der er enkelt udtagelser for foredrag og kor, hvor alle kan sidde på samme plads med front samme vej, her er forsamlingsforbuddet fortsat er 500 mennesker. 

Husk mundbind eller visir
Fra den 29. oktober 2020 til d. 28. februar 2021 skal der bæres mundbind eller visir i aftenskolen. 

Her hos os betyder det, at både du og din underviser skal bære mundbind/visir, når I går til og fra undervisningslokalet, og når I bevæger jer rundt i undervisningen. Kravet om brug af mundbind/visir gælder ikke, når man sidder ned, eller hvis mundbind/visir ikke kan bæres grundet aktivitetens natur – f.eks. ved badning, i forbindelse med omklædning eller mens man udøver motion. Kravet gælder dog både før og efter udøvelse. 

Vores lokaler
Alle vores lokaler er målt op, så vi kan sikre at deltagerne kan overholde afstandskravene.
Der må maksimalt være 1 deltager pr. 4 m2 gulvareal. Hvis deltagerne primært sidder ned er det 2 mpr. deltager. 
Der skal være 1 meter afstand mellem deltagerne, dog 2 meter ved sang og anstrengende fysisk udfoldelse. 
Afstanden vurderes fra næsetip til næsetip.

Vi passer på hinanden
Vi beder vores deltagere om at:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
  • Hold afstand og bed andre om at tage hensyn
  • Medbring gerne eget udstyr i det omfang, det er muligt
  • Mød gerne op omklædt til undervisningen
  • Møde ikke op, hvis du er syg og bliv hjemme indtil 48 timer efter du har haft symptomer. Det samme gør sig gældende, hvis en person i dit hjem er konstateret smittet med COVID-19

Er der hold hvor særlige forholdsregler gør sig gældende, sender vi besked ud til alle deltagere ved holdstart. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail: lof@lof-slagelse.dk eller på telefon 58 52 56 81.