Torsdagstræf - 4 Foredrag

Torsdag 7. februar: Forfatter, journalist og foredragsholder Irene Nørgaard - "Danske Badehotellser".

Badehoteller er en markant del af danskernes ferieliv. Efter i mange år at have levet en hengemt tilværelse er badehotellerne i dag fundet frem igen, støvet af og shinet op til på en gang at imødekomme nutidens krav om komfort, men samtidig udgøre en historisk ramme, der kan sætte en ferie eller et ophold i perspektiv.

Foredraget indeholder fortællingen om dengang, ferie gik fra at være øverste sociale lags sommersyssel til alle mands fornøjelse med badehoteller og pensionater langs kysterne. Bevægelsen var i begyndelsen drevet af kunstmalere, der stak af fra storbylivet og søgte mod det simple liv ved kysterne, til senere hen at blive en ideologisk udvikling som en del af et spirende velfærdssamfund.

Irene Nørgaard vil belyse begrebet badehotelsferie med nedslag på nogle af de mest interessant badehoteller både historisk og nutidigt bl.a. det gigantiske, men nu nedbrændte ”Badehotel Grenen”, Gilleleje Badehotel, Hjorths Badehotel, Helenekilde, Dyvig Badehotel, et af de nyeste, ”Strandhotellet Blokhus” fra 2017 og selvfølgelig Svinkløv.

Torsdag 21. februar: Forfatter og foredragsholder Birgit Kirkebæk - "Kvindeanstalten på Sprogø"

Jussi Adlers bog Journal 64 og efterfølgende film har igen sat fokus på Kvindeanstalten på Sprogø. Birgit Kirkebæk har skrevet en bog om emnet og hun kommer og fortæller om, hvordan seksuel løsagtige og moralsk defekte kvinder blev isoleret for at forhindre udbredelsen af dårligt arvemateriale. Behandlingen dengang blev opfattet som mild og human, men er i eftertiden blevet vurderet som utilsigtet ond behandling. Hun ser dog stadig mange lighedspunkter med måden vi i dag behandler udsatte på

Torsdag 14. marts: Forfatter og foredragsholder Eigil Holm  - "Vitus Berings sidste rejse?"

Danskeren, der blev Ruslands største opdagelsesrejsende Vitus Bering, er en af de største opdagelsesrejsende, der har levet. Han kortlagde det østlige Sibirien, fandt Beringsstrædet, der fik navn efter ham og opdagende søvejen til Sibirien til Amerika. Han var i russisk tjeneste og ledede to ekspeditioner de 10.000 km. over Rusland og Sibirien til Stillehavet, hvor han byggede store skibe til sine sejladser. Han havde 10.000 mennesker under sin kommando på sin sidste rejse. Rejserne var yderst besværlige og kostede store ofre. Bl.a. skulle de rejse i 50-60 gr. kulde i vejløse bjerge. Berings geni gjorde det muligt at gennemføre rejserne.

Eigil Holm har selv rejst i Bering fodspor og har på egen krop set og mærket hvilke strabadser fortidens opdagelsesrejse skulle overvinde. Derudover har han lige medvirket i DR2’s dokumentarserie om emnet.

Torsdag 4. april: Tidl. forstander og foredragsholder Finn Berggren - "Historier og finurligheder fra et internationalt liv med Gerlev Idrætshøjskole"

Kom og hør netop pensionerede forstander på Gerlev Idrætshøjskole Finn Berggren fortælle historier og anekdoter fra et langt liv på den anerkendte og nytænkende højskole i Gerlev, som bl.a. har sat legen på dagsordenen igen. Vi kan garantere dig, at det ikke bliver kedeligt

 

 

Praktisk info

Foredragene kører på flg. datoer: 7. - 21. feb. - 14. marts og 4 april.
Nummer
191501 - Torsdagstræf - 4 Foredrag
Første mødegang
torsdag den 07.02.19 kl. 10:15 - 12:15
Adresse

Skælskør Bibliotek, Store sal, Vestergade 4, 4230 Skælskør

Se på kort

Mødegange
4
Almen
DKK 420,00
Pensionist
DKK 420,00
Arbejdsledig
DKK 420,00
Efterlønsmodtager
DKK 420,00
torsdag den 07.02.19

Kl. 10:15 - 12:15

Med Irene Nørgaard

Skælskør Bibliotek, Vestergade 4, 4230 (Store sal)

Se på kort

torsdag den 21.02.19

Kl. 10:15 - 12:15

Med Irene Nørgaard

Skælskør Bibliotek, Vestergade 4, 4230 (Store sal)

Se på kort

torsdag den 14.03.19

Kl. 10:15 - 12:15

Med Irene Nørgaard

Skælskør Bibliotek, Vestergade 4, 4230 (Store sal)

Se på kort

torsdag den 04.04.19

Kl. 10:15 - 12:15

Med Irene Nørgaard

Skælskør Bibliotek, Vestergade 4, 4230 (Store sal)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom