Slaglosia - Slagelseegnens historiske forening
Forskningsleder, Mag.art, Ph.d. forhistorisk arkæologi
Museumsinspektør v. Mosede Fort

Arkæologi - Historie

Slaglosia - Slagelseegnens historiske forening

Tors. 11. oktober.

Forskningsleder, mag.art, Ph.d. forhistorisk arkæologi Jens Ulriksen, Museum Sydøstdanmark.

Borgring - i ringborgenes land.

For få år siden blev det bevist, at Borgring vest for Køge er en blandt flere geometrisk udlagte borganlæg fra Danmarks vikingetid.

Den indskriver sig i et eksklusivt selskab, der også tæller Trelleborg, Nonnebakken, Fyrkat og Aggersborg. Samlet set hører de til i Harald Blåtands regeringstid og er blevet henført til kongens markering af sin magt. Borgringen er den 5. ringborg i Danmark og fra sommeren 2016 har et 3-årigt forskningsprojekt haft til opgave at undersøge borgen og dens omgivelser for at få en forståelse af, hvilken rolle den har spillet på Østsjælland. Foredraget omhandler udgravninger fra 2016 og 2018 og sætter Borgring ind i en - foreløbig - sammenhæng med vikingetidens samfund.

Tors. 25. oktober.

Pens. lærer Knud Bruun Rasmussen

Slagelses glemte arkitekt

Ofte bliver Slagelse omtalt som en by med kun få rigtig gamle huse bevaret. Men faktisk har byen en række arkitektonisk spændende huse bevaret fra tiden omkring 1900. Husene er tegnet af byens glemte arkitekt, Knud Larsen. Vi skal i dette foredrag høre nærmere om ham og nogle af de bygninger, han var arkitekt på, eksempelvis de to ældste bygninger på Slagelse Sygehus og Slagelse Musikhus.

 

I foredragets anden del bliver der specielt sat fokus på plejecenteret på Smedegade, som er et Knud Larsens værker. Ud over selv bygningen, som lokalt bliver omtalt som ”Lille Amalienborg”, vil aftenens foredragsholder også fortælle om ældreplejen omkring år 1907, hvor bygningen på Smedegade åbnede som ”De gamles Hjem”.

 

 Tors. 29. november.

Museumsinspektør Kristian Bruhn, Mosede Fort

Vestsjælland under 1. verdenskrig.

Den 11. november 2018 er det præcis 100 år siden 1. verdenskrig sluttede. Selv om Danmark – bortset fra det nuværende Sønderjylland – ikke deltog som krigsførende, betød krigen alligevel en hel del ændringer i hverdagen i hele landet. I aftenens foredrag vil museumsinspektør fra Mosede Fort, Kristian Bruhn, fortælle om situationen i tiden omkring 1. verdenskrig, herunder specielt den militære situation i Danmark og Vestsjælland. Slagelse var blevet garnisonsby i 1913 og det betød eksempelvis, at en stor styrke af den såkaldte ”sikringsstyrke” blev indkvarteret i byen, og det påvirkede naturligvis livet i byen og omegnen- blandt andet blev der behov for et større arresthus!

Praktisk info

3 foredrag på følgende torsdage: 11. - 25. okt. og 29. nov.
Nummer
182021 - Arkæologi - Historie
Første mødegang
torsdag den 11.10.18 kl. 19:00 - 21:00
Adresse

Slagelse Bibliotek, Mødelokale 2, Stenstuegade, 4200 Slagelse

Se på kort

Mødegange
3
Almen
DKK 320,00
Pensionist
DKK 320,00
Arbejdsledig
DKK 320,00
Efterlønsmodtager
DKK 320,00
torsdag den 11.10.18
Er blevet afholdt
torsdag den 25.10.18
Er blevet afholdt
torsdag den 29.11.18

Kl. 19:00 - 21:00

Med Jens Ulriksen

Slagelse Bibliotek, Stenstuegade, 4200 (Mødelokale 1)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom