Corona retningslinjer

Corona retningslinjer

Vi glæder os til at byde vore undervisere og kursister tilbage til undervisning med stor coronasikkerhed

Coronapas
Ved genåbning af vores aktiviteter, vil der fra myndighedernes side være krav om fremvisning af coronapas. Det betyder, at du som kursist skal være færdigvaccineret, have overstået infektion eller være testet negativ indenfor 72 timer (både PCR- og antigen-test). Børn under 15 år vil være undtaget. Coronapasset vil både kunne vises gennem den officielle app "MinSundhed" eller med fysisk dokumentation til din underviser ved fremmøde til undervisningen.

Husk mundbind/visir
Du skal bære mundbind eller visir, når du deltager i en indendørs aktivitet hos LOF, dvs. når du går til og fra undervisningen og bevæger dig rundt. Du er velkommen til at tage mundbindet/visiret af, når du sidder ned.
Se Sundhedsstyrelsens pjece om brug af mundbind og hvem der er undtaget fra de generelle retningslinjer.
https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Mundbind

Hvordan kan vi hjælpe hinanden
Vi beder vi dig følge sundhedsmyndighedernes generelle råd om forebyggelse af smitte: Hold afstand, vask/sprit hænder, host eller nys i dit ærme, begræns fysisk kontakt og bliv hjemme, hvis du er syg. Hvis du bliver testet positiv for coronavirus efter at have deltaget i undervisning hos os, beder vi dig om at informere os.
Af hensyn til din og vores underviseres sikkerhed har vi derudover indført en række ekstra retningslinjer for at sikre, at al undervisning kommer til at foregå i trygge rammer:

Afstand
I vores lokaler lever op til anbefalingerne om kvadratmeter og/eller afstand, så der kan sikres den anbefalede afstand mellem deltagere.
Vi anbefaler, at du ikke møder op lang tid inden din undervisning begynder, men kun til tiden for at begrænse antallet af forsamlede mennesker på de enkelte undervisningssteder.
Vent eventuelt udenfor eller hold behørig afstand til andre, mens du venter på at komme ind i lokalet.

Hygiejne
Det er vigtigt, at du vasker eller spritter hænder, når du træder ind og ud af undervisningslokalet – medbring selv håndsprit.
På bevægelseshold, hvor der benyttes redskaber, skal du selv medbringe disse og møde op omklædt til undervisningen.

Vi følger situationen omkring coronavirus tæt og opdaterer retningslinjerne løbende. Vi opfordrer til, at du også selv følger med i myndighedernes aktuelle anbefalinger og de seneste opdateringer her: https://coronasmitte.dk/