Højskoledage i Hemmet

Kulturhuset ude  til LOF (2).jpg

Underviser

Birgit Kjær

Højskoledage i Hemmet

Tilmelding starter mandag den 1. sept., klokken 9.00

 6. oktober 2025         Musiker Niels Rahbech, Sdr. Vium  Emne: Højskolernes musikalske sprog
 20. oktober 2025  Teolog, fortæller og forfatter Flemming Kloster Poulsen, Randers  Emne: Den gode fortælling - de historier du hører er lige så vigtige som de gener, du har fået.
 3. november 2025  "Rejseholdet" fra Anker Fjord Hospice  Emne: Anker Fjord Hospice - hvad tilbyder vi?
 24. november 2025  Provst og deltager i TV2 programmet "Hjem til gården"  Peter Ole Finnemann Viuff, Askov

 Emne: Fra roerækkerne på Tønderegnen til provst i Malt Provsti

 5. januar 2026 Gårdejer Jan Toft Nørgaard, Skærbæk

 Emne: Mit liv som landmand og formand for Mejeriselskabet Arla

 19. januar 2026  Medarbejder fra Skjern Bank  Emne: It-kriminalitet 
 2. februar 2026  Tidligere deltager i Siriuspatruljen Per Bang, Skibbild  Emne: Slædepatruljen Sirius
 16. februar 2026   Tidl. skoleinspektør Erik Demant, Lunderskov  Emne: Et indblik i det moderne Grønland


 
Uddybet program


6. oktober 2025: Højskolernes musikalske sprog.


Niels Rahbech, musiker, Sdr. Vium


Højskolesangbogen er en af Danmarks mest solgte bøger med over 30.000 eksemplarer om året. Den er fuld af dejlige digte, men sandelig også fuld af mageløs musik. Med baggrund i udvalgte fællessange vil Niels Rahbech føre tilhørerne gennem nogle af de mange musikalske sprog, der findes i bogen. Sprog, der taler til os, næsten lige så klart og stærkt som selve de danske tekster. Men i en tilsløret form, der ikke nødvendigvis lige er til at tolke.


 


20. oktober 2025: Den gode fortælling - de historier du hører, er lige så vigtige som de gener, du har fået.


Flemming Kloster Poulsen, teolog, forfatter og fortæller, Randers


Det handler om fortælling i dagens Danmark – i familieliv, skolens livsoplysning og kirkens forkyndelse. Med baggrund i mange år som historiefortæller giver Flemming Kloster Poulsen en række eksempler på nutidig fortælling med fokus på livshistorier, bibelhistorier og litteratur. Den gode fortælling kaster lys over de spørgsmål mennesket har stillet til alle tider om liv, død og kærlighed. Og Flemming Kloster Poulsen stiller spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre til at fortælle den gode historie i familien, skolen og kirken? Undervejs inddrager han sin bog ‘Kunsten at fortælle’ og trækker tråde fra Aristoteles over Grundtvig til nutidige forfattere, bl.a. Jan Kjærstad.


 


3. november 2025: Anker Fjord Hospice - hvad tilbyder vi?


”Rejseholdet” fra Anker Fjord Hospice.


Vi får besøg af 3 – 4 personer, som repræsenterer personale, støtteforening og frivillige på hospice. Formålet med foredraget er at give folkeoplysning og viden om hospice som tilbud, døden og hvordan man kan få talt med sine nærmeste om ønsker for den sidste tid. Målet med at øge denne viden er, at deltagerne kan føle sig bedre rustet til at hjælpe og støtte sig selv og andre i tiden før, under og efter døden.


 


24. november 2025: Fra roerrækkerne på Tønderegnen til provst i Malt Provsti og deltager i TV2-programmet ”Hjem til gården”.


Peter Ole Finnemann Viuff, provst, Askov


Kom og vær med når Peter Præst fortæller om et liv som mønsterbryder og om sine oplevelser i forbindelse med optagelserne til TV2-programmet ”Hjem til gården”. 


5. januar 2026: Mit liv som landmand og formand for Mejeriselskabet Arla


Jan Toft Nørgaard, gårdejer, Skærbæk


Kvægbonde og formand for Mejeriselskabet Arla Jan Toft Nørgaard. Kvægbonde med stærke rødder i den sønderjyske lokalkultur, sidder som formand for mejerivirksomheden Arla, med andelshavere i 7 europæiske lande. Jan vil give os et indblik i, hvordan man som ”almindelig” kvægbonde kan sidde ved bordenden i en andelsvirksomhed, med en omsætning på over 100 milliarder og medlemmer med vidt forskellige kulturer.


Jans vej starter med valg hjemme i den lokale mejerikreds. I en tid hvor andre store virksomheder ansætter professionelle formænd leder han i dag bestyrelsen for en virksomhed med succes, og med en baggrund der starter med en faglig uddannelse og sund fornuft.


19. januar 2026: IT- kriminalitet


Medarbejdere fra Skjern Bank.


Medarbejdere fra Skjern Bank vil fortælle om, hvordan man undgår at blive franarret oplysninger, som kriminelle kan misbruge.



2. februar 2026: Slædepatruljen ”Sirius”


Per Bang, tidligere deltager i Slædepatruljen ”Sirius.


2 timers foredrag med lysbilleder, hvor man vil høre om at


Gå igennem isen på 300m dybt vand.
  • Køre over 8000 km med hundeslæde i Nordøst Grønland.

  • Løbe på ski med nyfødte hundehvalpe på maven.

  • Køre hundeslæde med H.K.H. Kronprins Frederik.

  • Se sine hunde blive skyllet ind under isen.

  • Se en isbjørn i øjnene.

  • Have et tæt forhold til sine hunde.

  • Leve i mørke i 3 mdr.

  • Og meget mere…


Foredraget bliver vist med utrolige flotte billeder og fortalt med sjov og humoristiske fortællinger fra den 3½ års lange tid ved SIRIUS.


 


16. februar 2026: Det moderne Grønland


Erik Demant, tidl. skoleinspektør, Lunderskov


Grønland – det smukke land højt mod nord.


Erik Demant rejste til Grønland i 1975 og boede der i 14 år.  Han har familie i Grønland og har, siden han i 1989 flyttede til Danmark, besøgt Grønland utallige gange. Erik Demant vil i ord, billeder og lyd berette fakta og personlige erindringer om livet i det smukke land. Et land med store udfordringer og en historie ud over det sædvanlige. Et land som mange har holdninger til - og mange myter og fordomme omkring. Grønland er de seneste år blevet mere og mere synlig i mediebilledet og i drøftelserne i Danmark og internationalt. På grund af sin beliggenhed, sine råstoffer og ikke mindst debatten om fremtiden for Grønland – selvstændighed – øget selvstyre – oprustningen i Arktis – opgør med kolonitiden. Disse emner kommer Erik Demant også ind på i foredraget.




Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 338,00 675,00

Info

Nummer

25316

Første mødegang

mandag 06.10.2025, kl. 09.30

Adresse

Hemmet Aktivitets-og Kulturhus, Sdr. Vium vej 2a, Hemmet, 6893 (Foredragssal)

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email