'Værkstedsudstilling' - med deltagere i LOFs Billedskole for voksne

'Værkstedsudstilling' - med deltagere i LOFs Billedskole for voksne

Kom og se deltagernes spændende udstilling i Ringsted Galleriet fra 21-23. august 2020.

Deltagerne holder fernisering fredag den 21. august kl. 16-18.
Lørdag og søndag er udstillingen åben kl. 13-16 i Ringsted Galleriet, Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted.

Hvis du har lyst til at deltage i LOFs Billedskole for voksne, så er det en god anledning til at komme og se de udstillede værker og få en snak med underviser og/eller deltagere.

Du kan tilmelde dig Billedskolen for voksne her, hvis du er interesseret. Se også holdet med Tegning og maling i Ringsted Galleriet mandag aften.

Vi glæder os til at se dig - og du er meget velkommen alle dage - også til ferniseringen fredag den 21. august kl. 16-18.

Hilsen LOF Ringsted og Billedskoles deltagere

 

Pressemeddelelse:

LOF kunstskole - værkstedsudstilling på Ringsted Galleriet

I weekenden den 21. til den 23. august viser elever fra LOF – kunstskole deres værker, som de har lavet gennem den seneste sæson.

Værkstedsudstillingerne i Ringsted Galleriet er generelt kendetegnet ved et højt niveau og med referencer til den etablerede kunstverden både indenfor samtidskunsten og klassiske mestre. Således også dette års udstilling. Af værker på udstillingen vil man bl.a. kunne se inspiration fra denne sæsons gæstelærer, samtidskunstneren Lars Thygesen, som særligt er kendt for sine store Rokoko-inspirerede malerier.

LOF kunstskole holder til i Ringsted Galleriets værksted som ligger i forlængelse af det rustikke udstillingsrum for samtidskunst. Holdene på skolen ledes af billedkunstner og tidligere leder af Ringsted Galleriet, Maria Nicolaisen. Maria Nicolaisen har altid en finger på pulsen indenfor samtidskunsten. Hun er levende interesseret i sine elevers kunstneriske udvikling og står som garant for et højt kvalitativt niveau, hvor netop inspirationen fra samtidskunsten slår igennem i de i øvrigt meget forskellige udtryk, som værkerne i værkstedudstillingen viser.

På udstillingen vises akrylmalerier, tegninger, collager og akvarel. Her vil være værker at se af både begyndere og af malere, som har en lang selvstændig praksis bag sig.

Det er muligt at købe nogle af værkerne.

Udstillingen åbner med fernisering fredag den 21.08. kl. 16 – 18. Herefter vil der være åbent lørdag og søndag den 22. og 23.08. begge dage kl 13 – 16.

Ringsted Galleriet ligger på Bølingsvej 15.

Der er fri adgang.