Kirsten Gundersen

Kirsten Gundersen

Kirsten er oprindelig kontoruddannet, men fik i 1996 mulighed for at undervise i kreative fag, hvilket siden stort set har været hendes levevej. Hun er medlem af en lokal kunstnergruppe, og har udstillet mange steder, både i Danmark og på Kreta. "Min kreative interesse har altid fyldt meget i mit liv. I de senere år er det hovedsageligt pensel og farver jeg har foretrukket." "Jeg holder meget af at rejse, og færdes i naturen, hvor malegrejet er min faste følgesvend. Jeg synes, der er så mange smukke steder at hente inspiration, og kan jeg være heldig at fange en stemning i mine billeder, gør det mig ekstra glad. Grønland er et af de steder i verden der har betaget mig mest."  Kirsten er født i 1948, og har siden 1958 boet i Korsør, er mor til tre voksne børn, og har ni skønne børnebørn.

Kontaktoplysninger