Naser Khader

Naser Khader (arabisk: ناصر خضر, født 1. juli 1963 i Damaskus) er en konservativ dansk politiker med dansk-palæstinensisk og dansk-syrisk baggrund. Han har været medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti i 2009-11 og igen fra 2015. Tidligere har han siddet i Folketinget for Radikale Venstre 2001-07, Ny Alliance 2007-08 og Liberal Alliance 2008-09. Naser Khader er ikke mindst kendt for sin rolle under Muhammed-krisen i 2005, hvor han blev populær i en stor del af den danske befolkning for sin optræden, og for sin tid som partistifter og formand for først Ny Alliance og siden Liberal Alliance, hvor han efter en turbulent periode endte med at blive fortrængt af Anders Samuelsen og forlod partiet helt.Udover sin politikerkarriere har Khader bl.a. været seniorforsker ved den konservative institution Hudson Institute i Washington, samfundsdebattør, foredragsholder, forfatter og radiovært med mellemøstlige forhold som speciale. Khader er en af de danske politikere, der permanent må leve under politibeskyttelse som følge af trusler mod sin person efter forskellige udtalelser i tidens løb.Du kan læse mere om Naser Khader her.

Kontaktoplysninger