LOF Ringsted lukker alle aktiviteter i 14 dage p.g.a. Corona-virus

Kære deltager på et af vores hold eller aktiviteter i LOF Ringsted og samarbejdspartnere

Statsministeren har den 23. marts forlænget nedlukning af Danmark. Det betyder, at vi indtil foreløbig 14. april har lukket ned for alle aktiviteter. I LOF må vi som alle andre steder udvise samfundssind og derfor følger vi statsministerens opfordring.

Det betyder, at alle vores aktiviteter i LOF Ringsted lukker ned indtil foreløbig den 14. april. Det er vigtigt at undgå at smitte nogen med Corona-virus. Det gælder derfor om at bryde smittekæden og sikre, at syge, svage og ældre borgere ikke bliver smittet.

Vi har sendt information til alle vores deltagere via mail. HVIS du ikke har fået en mail fra os, så kontakt os på ringsted@lof.dk

Vi er rigtig kede af denne situation. Men alle kan vist forstå, at det er en helt usædvanlig situation Danmark står i nu - og hvorfor landet lukkes ned. Pas godt på dig selv og dine pårørende.

Når vi ved mere, vil vi løbende informere her på hjemmesiden og på vores Facebookside

Hilsen LOF Ringsted, den 23. marts 2020